Historier og beskyldninger kan med internettet i dag spredes hurtigt og bredt, og det skal ikke kunne betale sig for medierne at krænke nogens ære eller privatlivets fred. Det er baggrunden for, at regeringen ønsker en markant forhøjelse af bødeniveauet for at krænke andres privatliv i pressen eller på de sociale medier.