Der findes flere former for digitale krænkelser. Ulovlige delinger af billede-/videomateriale udgør en stor del af problemet, men der er mange andre former for krænkelser, som det også er vigtigt at være opmærksom på.

Overordnet set skelner vi mellem digitale krænkelser og digitale sexkrænkelser, alt afhængig af om der indgår et “seksuelt” element i krænkelsen. Fælles for alle tilfældene er dog, at den krænkede oplever at blive udsat for en krænkelse af deres privatliv, blufærdighed eller æresfølelse – og at dette kan have store psykiske og sociale konsekvenser. 

Hvis du har været eller bliver udsat for en digital krænkelse anbefaler vi at du læser mere om anmeldelse til politiet her. Du kan også tage kontakt til Digitalt Ansvar for yderligere vejledning.

Herunder finder du eksempler og forklaringer på digitale krænkelser.

HVAD ER DIGITALE KRÆNKELSER?

Krænkende materiale, som uopfordret tilsendes til en anden person, kan krænke vedkommendes blufærdighed.
Blufærdighedskrænkelser kan tage forskellige former. Der kan fx være tale om intimt materiale såsom et ’dick pic’ eller ekstremt materiale med fx voldeligt indhold.

I den fysiske verden kan et eksempel på en blufærdighedskrænkelse være blotteri.

Blufærdighedskrænkelser er ulovlige og kan straffes efter Straffelovens §232. Hvis du har modtaget materiale, som krænker din blufærdighed kan det anmeldes til politiet her.

En akt hvor en mand kommer på et printet billede af en anden person, og efterfølgende deler billedet med andre via diverse digitale platforme. Hvis personen på billedet ikke har givet sit samtykke til delingen er der tale om en digital sexkrænkelse, hvilket bør anmeldes til politiet her.

Et creepshot er et billede – oftest af kvinder eller pigers bagdele og bryster – der er taget uden de afbilledes accept eller kendskab. Til fænomenet creepshots hører også optagelser foretaget med skjult kamera, som fx kan være opsat i omklædningsrum, brusekabiner, på toiletter, mv.

En avanceret underart af ’fake porn’. Her bruges kunstige neurale netværk og machine-learning til at erstatte ansigter i pornofilm. Hvis der ikke er givet samtykke til delingen af det manipulerede billede materiale, kan der være tale om en digital krænkelse.

Betegnelsen for modtagelsen af et uopfordret billede af en penis. Handlingen er ulovlig, og kan straffes i henhold til Straffelovens §232 om blufærdighedskrænkelse. Har du modtaget et uopfordret ’dick pic’, kan det anmeldes her.

Digital chikane er et paraplybegreb, som dækker over enhver form for vedvarende og uønskede digitale henvendelser, der fremstår ubehagelige eller truende. Henvendelserne kan involvere alt fra digitale angreb, til stødende sprog,  hadefulde/diskriminerende ytringer eller offentliggørelse af privat intimt materiale.

Digital chikane kan være rettet mod fx private enkeltpersoner, meningsdannere, journalister, politikere eller medarbejdere i et firma.

Ligesom mobning kan foregå på en arbejdsplads eller i en skolegård, kan mobning i høj grad også foregå på nettet. I forlængelse af at digitale enheder er blevet en del af vores dagligdag, er mobningen fulgt med til den digitale verden. I følge Red Barnet er det er lettere at mobbe, når man ikke står ansigt til ansigt og når afsenderen har mulighed for at være anonym. Sproget kan derfor også være hårdere – eller det kan opfattes sådan når kropssproget mangler og der er risiko for at misforstå hinanden.
Mobningen kan også få et større omfang digitalt idet beskeder og billeder kan blive delt og set af mange, og konflikter eskalerer derfor også hurtigere online.

Digital selvskade omfatter selvskade, hvor sociale platforme (fx Facebook, Snapchat, Jodel og Ask.fm) bruges til at mobbe og dele hadefult materiale om en selv.
Center for Digital Pædagogik nævner i en artikel, at det eksempelvis kan foregå ved at oprette og benytte sig af falske profiler på de sociale medier – for herigennem at kommunikere nedgørende indhold til sig selv, eller opsøge konflikter med andre med intentionen om at blive nedgjort.

Dansk Stalking Center beskriver digital stalking som vedvarende chikane eller forsøg på kontakt til en person, der ikke ønsker kontakten. Den udsatte skal have sagt fra overfor kontakt og kontakten skal være ensidig, dvs. at den udsatte ikke besvarer eller gengælder henvendelserne. For at uønsket kontakt kendetegnes som stalking, skal der være tale om, at henvendelserne fortsætter, og at der tegner sig et systematisk mønster. Henvendelserne kan bestå af alt fra kærlighedserklæringer til trusler om vold.

Stalking er altså ikke begrænset til det fysiske rum. Den digitale udvikling har i høj grad gjort det muligt at udøve stalking, eksempelvis ved at tilgå private oplysninger fra den udsattes Facebook eller Google konto. Begge tjenester indsamler en lang række oplysninger om både online og offline bevægemønstre – oplysninger som kan misbruges til stalking. Derudover er der eksempler på brug af ‘stalkerware’ (beskrevet længere nede) til kontrolleret overvågning af en udsat persons digitale enheder.

Uberettiget offentliggørelse af privat information om en anden person såsom vedkommendes navn, adresse, kontaktoplysninger, mv.

Fake porn er et begreb, der dækker over billeder og videoer, som er blevet fotomanipuleret til at være pornografiske. En gerningsperson kan eksempelvis have hentet billeder fra sociale medier og overført ansigter på pornoskuespillere.

En falsk profil kan fx være en Facebook-profil, hvor en person udgiver sig for at være en anden. Falske profiler ses ofte brugt i sager om ’grooming’, ’sextortion’, chikane, trusler eller digital mobning.

“The Fappening” refererer oprindeligt til en begivenhed, der fandt sted i august 2014, hvor en række kendte – primært kvinder – fik stjålet og offentliggjort privat intimt materiale på diverse online fora. Gerningspersonerne havde tiltvunget sig adgang til materialet via phishing-angreb, der blev brugt til at franarre ofrene deres log-in informationer til iCloud. 

Begrebet bliver nu brugt i bredere forstand og refererer generelt til stjålet intimt materiale, som involverer kendte personer.  

Red Barnet definerer ‘grooming’ som en proces, hvor en mere erfaren eller voksen person snyder, udnytter, forfører og manipulerer et yngre eller mindre erfarent offer. Målet med ’grooming’ er oftest seksuel udnyttelse og involverer at tage magten eller styringen over et offer for at opnå dette mål.

Hacking beskriver uberettiget adgang til digitale enheder – eksempelvis computer eller telefon – eller til diverse online konti såsom Facebook, Google, Netflix, el.lign.

Hacking kan anmeldes til politiet her.

Enhver form for handling, der – i tale, skrift eller opførsel – angriber eller fremsætter nedsættende og diskriminerende ytringer om en person eller gruppe, på baggrund af vedkommendes religion, etnicitet, nationalitet, race, hudfarve, afstamning, køn eller andre identitetsfaktorer.

Et fænomen, hvor særligt unge kvinder og piger presses til at gøre skade på sig selv via forskellige fremgangsmåder. Ofre for ’hurtcore’ oplever ofte at blive groomet og overtalt til at dele letpåklædte billeder, hvorefter gerningspersonen bruger materialet til yderligere afpresning af ofret.

Ofre for ’hurtcore’ kan bl.a. opleve at blive presset til at filme dem selv mens de udøver selvskade, drikker tis eller andre nedværdigende og ufrivillige handlinger.

En digital sexkrænkelse, hvor et hævnmotiv ligger til grund for uberettiget videregivelse af intime billeder eller videoer. Videredelingen er ulovlig og kan straffes efter Straffelovens §264d.

Er du, eller en du kender, offer for hævnporno kan det anmeldes til politiet her.

Injurier, eller bagvaskelse, er hvis man aktivt gør noget for at krænke et andet menneskes ære. Straffelovens §267 definerer injurier som “Den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil 1 år

Et term brugt i forbindelse med data, der er blevet lækket. Dette kan dække over lækkede databaser med e-mails, brugernavne, kodeord, mv., men bruges også i høj grad om lækkede intime billeder, der deles uden samtykke.

Phishing er et forsøg på at lokke informationer (såsom kodeord, CPR-nummer eller andre fortrolige oplysninger) ud af en person.

Ved et typisk phishing-angreb vil der blive opsat en ondsindet hjemmeside, der til forveksling ligner en tjeneste som ofret har en konto hos – det kan være Facebook, Spotify, netbank eller lignende. Ved indtastning af information på phishing-siden, vil informationen blive overført til en uberettiget tredjepart.

Sextortion beskriver en bestemt form for afpresning (“extortion”), hvor intime billeder, videoer eller anden viden, der referer til en persons seksuelle færden udnyttes til at afpresse ofret.

Sextortion er ulovligt og kan anmeldes til politiet her.

En fællesbetegnelse, som dækker over software, der videregiver information om hvad, der sker på en bekendts digitale enhed (computer, smartphone, tablet, mv.). Stalkerware ses typisk i form af applikationer, der installeres på enheden uden ejerens kendskab. Stalkerware kan bl.a. læse beskeder, lytte til opkald, se billeder, geografisk placering og keystrokes.

Stalkerware har fået sit navn da det oftest bruges til at spionere på en kæreste, ekskæreste, partner, mv.

Begrebet beskriver billeder, der er tages nedefra og op under en nederdel  – deraf navnet ‘upskirting’. Billederne tages typisk i offentligheden og uden den afbilledes vidende.

Billeder eller videoer af tissende kvinder og piger, optaget uden disses samtykke. Optagelserne sker ofte ved brug af skjult kamera og har især været et udbredt problem på festivaler eller lignende steder med dårlige toiletforhold.

Beskriver deling af private billeder eller videoer uden samtykke fra den afbildede.