Vi søger digital analytiker til en af tidens vigtigste problemstillinger

Digitalt Ansvars mission er at fremme en tryg og ansvarlig digital udvikling. Derfor søger vi en engageret og selvstændig digital analytiker, der kan være med til at belyse et af tidens vigtigste emner: Hvordan påvirker teknologien os, og hvordan løser vi de udfordringer, den skaber?

AI, sociale medier og et internet, der aldrig sover, påvirker vores arbejdsliv, privatliv og det offentlige rum. Den teknologiske udvikling giver nye muligheder, men skaber også nye problemstillinger. I Digitalt Ansvar arbejder vi for at skabe og formidle viden om digitale udfordringer og løsninger. Vi har fokus på at skabe dialog, debat og ikke mindst udvikle konkrete løsninger for en mere ansvarlig digital fremtid. Gennem medieforliget har vi netop fået mandat til at monitorere tech-giganternes effekter på samfundet. Dette kræver tal, fakta og forståelse for, hvordan teknologien påvirker os – og her kommer du ind i billedet.


Om stillingen

Som digital analytiker bliver du en del af et team, der arbejder i krydsfeltet mellem jura, teknologi og socialvidenskab. Sammen med resten af holdet vil du være med til at udvikle analyser og undersøgelser, der kan gøre politikere, civilsamfund, virksomheder og myndigheder klogere på, hvordan teknologien påvirker os, og hvordan vi kan skabe mere digital ansvarlighed, hjælpe ofre og banen vejen for konkrete løsninger.

Vi søger en digital dygtig analytiker, der har erfaring med at udvikle og gennemføre kvalitative og kvantitative analyser. Du skal også have lysten og evnerne til at omsætte analyserne til brugbare indsigter i udviklings- og policy-arbejde, hvor formidling, relations-opbygning og projektledelse er afgørende.

Som digital analytiker skal du

  • Være med til at udvikle en god og ambitiøs moniteringsstrategi af tech-giganter.
  • Udvikle, gennemføre og formidle undersøgelser og analyser.
  • Inddrage og samarbejde med forskellige interessenter og aktører.
  • Komme med bud på nye indsatsområder og forslag til undersøgelser og analyser.

Derfor håber vi, at du

  • Har erfaring med at udarbejde analyser, idéoplæg eller andre videns- og formidlingsprodukter.
  • Kan arbejde selvstændigt, er vedholdende og ikke bange for at træffe beslutninger.
  • Er god til at opbygge og vedligeholde samarbejdsrelationer internt som eksternt.
  • Har en samfundsvidenskabelig uddannelse og kommer fra centraladministrationen, et bureau, en rådgivningsvirksomhed, ngo eller vidensinstitution.
  • Har forståelse for at indsamle, analysere og formidle indsigter fra både kvalitative og kvantitative undersøgelser.
  • Er nysgerrig og elsker en udfordring.
  • Det er et plus, hvis du har erfaring som projektleder, men det er ikke et krav.

Vi kan tilbyde

En spændende stilling i en lille organisation i hjertet af København, der arbejder for at gøre en reel forskel for mennesker, der oplever digitaliseringens skyggesider eller udsættes for digital vold. Vi har flere projekter, som du vil blive involveret i alt efter kompetencer og interesse. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med mange eksterne samarbejdspartnere og vægter det kollegiale fællesskab højt.

Digitalt Ansvar er en medlemsorganisation med et sekretariat, hvor vi er seks (snart otte) ansatte. Vi arbejder blandt andet med tech-virksomheders forretningsmodeller og påvirkning på samfundet, undersøgelser og analyser af lovgivning og offerbehov, digital chikane på arbejdsmarkedet, anbefalinger og løsningsforslag til bedre digital beskyttelse.

Der er tale om fastansættelse på fuldtid. Stillingens ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 7. august 2023
Ansøgning sendes til: ahk@digitaltansvar.dk

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Ansættelsessted
Rigensgade 5. th
1316 København K

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Ask Hesby Krogh på 4216 4263 efter kl. 15.

Om Digitalt Ansvar
Digitalt Ansvars mission er at fremme en tryg og ansvarlig digital udvikling ved at være det samlende knudepunkt og en vidensbank for aktører på tværs af fagområder. Vi opbygger og formidler viden om digitale udfordringer, skaber dialog og debat samt peger på fælles løsninger for mere digital ansvarlighed. I Digitalt Ansvar har vi siden 2017 arbejdet i krydsfeltet mellem jura, politik og teknologi med fokus på ofre for digitale krænkelsers retsstilling og behov.

Del denne nyhed