Stalkerware og digital stalking
Hvad er stalkerware?
Nogle virksomheder lever af at sælge programmer (software) til forældre og arbejdsgivere, der kan hjælpe dem med at holde øje med henholdsvis deres børn og ansatte. Når man ser den samme type programmer blive brugt i voldelige parforhold og sager om stalking – så kalder man det stalkerware eller spyware. På den måde kan stalkerware siges at være et redskab til at udøve digital vold eller digital chikane. Der findes faktisk også virksomheder, som sælger programmer med dét specifikke formål.
Stalkerware fungerer typisk som et skjult baggrundsprogram, der er installeret på en anden persons telefon, tablet eller en computer – uden deres viden. Programmet er hele tiden aktivt, og indsamler og deler konstant data såsom lokalitetsoplysninger, beskeder, opkald, billeder og kodeord med personen, som har installeret programmet. Med andre ord har programmet til formål at overvåge enhver aktivitet på den pågældende enhed, og dele det med overvågeren.
overvåger i det skjulte
For at en person kan installere stalkerware på din enhed, vil det som oftest kræve, at vedkommende har fysisk adgang til din telefon, tablet eller computer, og kender dit kodeord. Når det gælder iPhones eller iPads vil det typisk også kræve, at vedkommende har din kode til iCloud.
Mange gange er stalkerware designet på en måde, der gør, at det kører ubemærket i baggrunden. I sådanne tilfælde, vil man ikke kunne se programmet på sit skrivebord, på sin hjemmeskærm eller i aktivitets-/joblisten. Det kan derfor være svært at vide om der er nogen, der har installeret det på ens digitale enheder.
Eksempel på en sag om digital stalking
Birgit på 59 år oplever over en længere periode, at hendes eksmand har et detaljeret indblik i hendes færden, både online og offline. Det viser sig, at eksmanden har haft adgang til Birgits Google–konto, hvorigennem han har haft adgang til e-mails og diverse data – herunder hendes password manager, søgehistorik og placeringshistorik. På den måde har han kunne overvåge Birgits digitale kommunikation samt holde øje med hendes geografiske bevægelsesmønstre.
Birgits eksmand har stalket hende.
Ikke blot ved at opsøge og forfølge hende i “den fysiske verden”, men også ved at udnytte kompromitterede digitale tjenester og såkaldt stalkerware, til at danne sig et komplet billede af Birgits færden og liv.
Både sagen og navnet er fiktivt.
krænkelse af privatlivet
Brugen af stalkerware kan være en krænkelse af ens privatliv og må som udgangspunkt kun finde sted, når der foreligger samtykke.
Straffelovens § 264 b gør det ulovligt at spionere på andre mennesker: »Den, der uberettiget ved hjælp af en GPS eller et andet lignende apparat registrerer en andens færden, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.«.