PRIVATANSATTE UDSÆTTES FOR DIGITAL CHIKANE

Digitalt Ansvar Kontaktperson:
Andrea Nielsen
ani@digitaltansvar.dk

KNAP HVER TIENDE PRIVATANSATTE ER UDSAT FOR DIGITAL CHIKANE

Digital chikane rammer ikke kun kendte og debattører. Digital chikane er i mange tilfælde også et problem for butiksassistenten, dyrlægen, kokken og andre, hvis job ikke kræver, at de er synlige i medierne. Det viser den første kortlægning af digital chikane blandt privatansatte i Danmark.

Digitalt Ansvar har i samarbejde med Velliv Foreningen kortlagt omfanget af digital chikane på det private arbejdsmarked.

LÆS RAPPORTEN HER: Digital chikane på det private arbejdsmarked (pdf)

Undersøgelsen viser, at digital chikane er udbredt og rammer bredt på tværs af brancher. Knap hver tiende af de privatansatte, der har digital kontakt med kunder, klienter, samarbejdspartnere eller andre udenfor deres virksomhed, har været udsat for trusler, hadefulde kommentarer, afpresning eller løgne spredt om dem på nettet.

For hver tredje ansat sker det mindst en gang om måneden. For en stor del ansatte er digital chikane altså en hel almindelig del af deres arbejdsliv.  

X-Factor-deltagere satte ord på det, som mange oplever i jobbet

Samtidig har langt de fleste privatansatte den opfattelse, at de står alene med problemet. Hele 84 %, hvilket svarer til fem ud af seks privatansatte, svarer, at de anser det som deres eget ansvar at undgå og håndtere digital chikane, viser undersøgelsen.  

Hjælp til digital vold