Fra analyser til ansvarlige løsninger

I Digitalt Ansvar udkommer vi i dag med en ny analyse af søgemaskinernes ansvar for spredningen af manipuleret seksuelt materiale.

I Digitalt Ansvar udkommer vi med en undersøgelse af, hvad TikTok eksponerer brugere med interesse for selvskade, selvmord og psykisk lidelse på deres Til dig-side.

Notat om forslag til EU-forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (CSA) Forslaget er begrundet i ønsket om at beskytte børn mod at blive ofre for seksuelt misbrug online.

Anden del: Nye former for afpresning. Digital vold er en ny voldsform, som vi har manglet et fælles sprog og forståelse for. Rapporten ser nærmere på digital vold som problemstilling herunder de juridiske rammer for fænomenet. Derudover dykker rapporten ned i digital afpresning.

Første del: Når selvskade rykker på nettet. Digital vold er en ny voldsform, som vi har manglet et fælles sprog og forståelse for. Rapporten ser nærmere på digital vold som problemstilling herunder de juridiske rammer for fænomenet. Derudover dykker rapporten ned i en form for digital vold, hvor volden er rettet mod én selv: Digital selvskade.

Digitalt Ansvar har udarbejdet et forståelsespapir, som kommer med én samlet definition af personrettede digitale overgreb og krænkelser. Forståelsespapiret er udarbejdet i samarbejde med organisationens medlemsorganisationer samt en række eksperter på det digitale og juridiske område.

Initiativer til online beskyttelse af børn. Kortlægning af udvalgte initiativer i otte geografiske områder. Grønbogen er udviklet i samarbejde mellem Digitalt Ansvar og Mie Oehlenschläger, ekstern lektor, stifter af Tech & Childhood og medlem af Djøf’s TechDK Kommission.

Tid er en afgørende faktor i sager om digitale krænkelser, som eksempelvis deling af ulovligt indhold. Hvis der ikke sættes hurtigt ind, spredes krænkende billeder og videoer med lynets hast.

Digitalt Ansvar har i samarbejde med Velliv Foreningen kortlagt omfanget af digital chikane på det private arbejdsmarked. Hvor mange danskere udsættes for digital chikane i forbindelse med deres arbejde? Ved de hvor de skal finde hjælp, hvis de pludselig udsættes for f.eks. trusler, afpresning eller injurier, og hvor ligger arbejdsgiverens ansvar?

Er de sociale medier gode nok til at fjerne ulovligt indhold og sikre brugernes privatliv? Eller er der behov for at lovgive om sociale mediers ansvar for ulovligt indhold? Analysen stiller skarpt på spørgsmålet med udgangspunkt i danskernes oplevelse og holdning til sociale medier og lovgivning, en gennemgang af de nuværende regler og erfaringer fra Tyskland.

Sager om deling af drabsvideoer, selvmordsbreve, nøgenbilleder og overgreb giver anledning til at stille spørgsmålene: Hvem har ansvaret for det indhold, der ligger og spredes på sociale medier? Og hvilket ansvar ønsker vi i Danmark, at de sociale medier får?