Straffeloven

Det er vigtigt at kende til den relevante lovgivning for at forstå hvilke rettigheder og pligter, der gælder i den digitale verden.

Her på siden finder du en gennemgang af relevante bestemmelser i straffeloven, der kriminaliserer forskellige handlinger og ytringer i digitale miljøer.

Kort fortalt

Straffeloven fastsætter, hvilke handlinger og ytringer, der er strafbare. Den har til formål at beskytte borgere mod skadelige handlinger, herunder bl.a. borgere mod vold og freds- og ærekrænkelser.

Straffeloven blev udformet i en tid uden sociale medier og kunstig intelligens. Den er dog et vigtigt redskab til at beskyttes personer mod digital kriminalitet. Den gælder nemlig også forbrydelser, som begås digitalt. Det er bl.a. strafbart, hvis nogen deler dine private billeder eller videoer på nettet uden dit samtykke.

Ved en række freds- og ærekrænkelser, som fx uberettiget deling af privat materiale og identitetsmisbrug, er det den forurettede, der skal anlægge en sag om lovovertrædelsen. Den forurettede kan dog anmode om offentlig påtale i sager om overtrædelse af straffelovens §§ 263-264 e og § 267, jf. § 268, og hvor en alvorlig beskyldning er udbredt anonymt. 

§ 21 – FORSØG

Det kan være strafbart at forsøge at gøre noget ulovligt, selvom det ikke lykkes. Et eksempel på et forsøg er, hvis en person prøver at hacke en e-mailkonto for at få adgang til private oplysninger eller penge. Det vil i så fald være et forsøg på databedrageri efter straffelovens § 279 a.

§ 23 – MEDVIRKEN

Hvis nogen hjælper eller opfordrer andre til at gøre noget ulovligt, kan de blive straffet for det. Det er nemlig ulovligt at medvirke til lovovertrædelser. Det betyder at man f.eks. ikke må medvirke til at optage eller dele billeder eller videoer af seksuelt overgreb på børn eller uberettiget fotografere andre uden samtykke.

§ 225 – SEXTORTION

Det er strafbart at true en anden med at dele personens nøgenbilleder eller andet materiale af seksuel karakter, med henblik på at presse personen til at udføre seksuelle handlinger på sig selv.

Du kan læse mere om sextortion i vores ordbog her.

§ 226 – PRODUKTION OG DELING AF SEKSUELT MATERIALE MED BØRN

Det er strafbart at producere seksuelle billeder eller film af personer under 18 år for at sælge eller udbrede materialet. Det gælder uanset om hensigten er at tjene penge på materialet eller blot vise det til andre.

§ 231 – GROOMING

Det er strafbart at prøve at vinde et barn eller en ung persons tillid for at udnytte dem seksuelt. Det kan være for at begå seksuelle overgreb, få tilsendt nøgenbilleder eller billeder af seksuel karakter. Grooming kan ske mange steder i det digitale miljø: på sociale medier, i chatrum eller via beskedtjenester.

§ 232 - BLUFÆRDIGHEDSKRÆNKELSE

Det er strafbart at krænke andres blufærdighed. Det betyder, at man ikke må udsætte andre for seksuelt grænseoverskridende handlinger eller ytringer, som gør dem utilpasse. Blufærdighedskrænkelse kan også foregå digitalt, eksempelvis i form af:

- At blive filmet eller fotografere i en seksuel situation uden samtykke

- At få delt billeder eller film (også deep fakes), der har seksuel karakter uden samtykke

- At modtage grænseoverskridende og krænkende kommentarer

- At modtage billeder eller film med seksuelt indhold uden at have bedt om det (for eksempel et dick pic)

§ 235, stk. 1 – UDBREDELSE AF SEKSUELT MATERIALE MED BØRN

Det er strafbart at udbrede overgrebsmateriale (billeder, videoer og andre seksuelt visuelle gengivelser)af personer under 18 år. Det er uanset om der er samtykke til, at materialet deles. Det gælder også manipuleret seksuelt materiale (deep fakes) med personer under 18 år.

§ 235, stk. 2 – BESIDDELSE AF SEKSUELT MATERIALE MED BØRN

Det er strafbart at besidde eller søge efter seksuelt materiale (billeder, videoer og andre seksuelt visuelle gengivelser) af personer under 18 år via internettet. Dog kan personer der er fyldt 15 år samtykke til, at materiale af dem kan besiddes af andre. Det er også strafbart ”bare at se med”.

§ 242 – STALKING

Det er strafbart systematisk og vedvarende at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere andre mod deres vilje. Stalking kan bl.a. ske digitalt, eksempelvis ved, at man gentagende gange bliver kontaktet fra falske profiler, af en afsender man ellers tidligere har blokeret.

§ 243 - PSYKISK VOLD

Det er psykisk vold, når en person, der tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand, gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til at styre den anden. Psykisk vold kan også ske via digitale tjenester som telefonopkald, SMS og sociale medier.

§ 263 – HACKING

Det er strafbart at skaffe sig adgang til andres data eller datasystemer. Det er f.eks. ikke tilladt at kigge i andres mails eller private beskeder uden at have fået lov. Man må heller ikke uden videre logge ind på en anden persons sociale medier.

§ 264 a – UBERETTIGET FOTOGRAFERING

Det er strafbart at tage billeder af personer, som befinder sig på steder der ikke er frit tilgængelige for offentligheden og hvor man har ret til privatliv. Det betyder, at man f.eks. ikke må tage billeder med sin telefon af personer i deres private hjem eller i et omklædningsrum.

§ 264 c – UDNYTTELSE AF MATERIALE AF PRIVAT KARAKTER

Det er strafbart at udnytte oplysninger, som man har fået adgang til via hacking eller ved uberettiget at have fotografereret andre. Sådanne oplysninger er opnået på ulovlig vis, og må altså ikke bruges.

§ 264 d – DELING AF MATERIALE AF PRIVAT KARAKTER

Det kan være strafbart at dele andres private oplysninger eller billeder online uden deres samtykke. Det gælder bl.a. oplysninger om personers familieforhold, sygdom, misbrug og selvmord samt nøgenbilleder, herunder billeder og videoer af seksuel karakter. Det kan også være strafbart at dele billeder af ofre for ulykker. Hvis nogens private oplysninger deles for at chikanere, ydmyge eller skræmme dem, er det strafbart. Det kaldes også for doxxing, det kan du læse mere om i vores ordbog her.

§ 264 e – IDENTITETSMISBRUG

Identitetsmisbrug er når en person anvender en anden persons oplysninger, som for eksempel billede, navn, telefonnummer, adresse eller cpr-nummer, til at udgive sig for at være denne person uden dennes samtykke. Der er eksempelvis tale om identitetsmisbrug, når en anden persons billede bruges til at oprette falske profiler på sociale medier eller på datingplatforme.

Det er også strafbart at videregive materiale, hvor en anden persons oplysninger er anvendt, og at manipulere en persons fremtræden. Det gælder blandt andet manipuleret seksuelt materiale (også omtalt som som deepfakes). Det kan du læse mere om i vores ordbog her.

§ 266 – TRUSLER

Det er strafbart at fremsætte trusler online, som får andre til at frygte for sit eller andres liv, helbred eller velfærd. En trussel kan ske mundtligt eller skriftligt og f.eks. via mail eller sociale medier mfl. Et eksempel kan være trusler om, at ens private oplysninger eller billeder bliver delt online.

§ 266 b – GRUPPEFORHÅNELSER

Det er strafbart at true eller ytre sig nedværdigende om en gruppe af personer på grund af deres race, nationale eller etniske oprindelse, tro, handicap eller seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Det gælder også online.

§ 267 – ÆREKRÆNKELSE

Det er strafbart at sige eller gøre noget stærkt hånende eller nedsættende, der kan skade en anden persons omdømme. Det kan f.eks. være deling af en anden persons private oplysninger eller nøgenbilleder uden samtykke, eller fremsættelse af falske anklager om en person.

§ 268 - BAGVASKELSE

Bagvaskelse er, når en person fremsætter usande beskyldninger, eller en beskyldning er fremsat eller udbredt gennem et massemedie og kan være egnet til væsentligt at skade den forurettede.

§ 271 - SLETNING AF MATERIALE

I sager om uberettiget deling af private oplysninger, ærekrænkelser og identitetsmisbrug kan den domfældte pålægges at slette det delte materiale. Hvis den domfældte, ikke har rådighed over materialet, kan forpligtelsen pålægges andre. Det gælder bl.a. søgemaskiner og sociale medier.

§ 279 a – DATABEDRAGERI

Det er strafbart at ændre, tilføje eller slette oplysninger eller programmer på en computer eller anden elektronisk enhed for at opnå en uberettiget fordel. Det kan f.eks. være anvendelse af et stjålent kreditkort til at købe varer online eller hvis der slettes oplysninger i et IT-system for at påvirke et resultat.

§ 281 – AFPRESNING

Afpresning er, når en person uberettiget skaffer sig fordele ved at true andre med vold, skade på ejendom, falske anklager eller afsløring private forhold. Afpresning kan også ske ved trusler om at afsløre strafbare handlinger eller ærekrænkende oplysninger for at opnå en uberettiget vinding.

Afpresning kan foregå digitalt, fx når en person truer med at dele en andens intime billeder for at få betaling fra personen.

No items found.

Kontakt

Straffeloven

Kort fortalt

Domme

Kontakt

Genvej til

Støtte