Ordbog over digitale voldsformer og fænomener

Ord og begreber

Black box gaslighting

Begrebet black box gaslighting dækker over, hvordan manglende gennemsigtighed omkring sociale mediers algoritmer, sammenholdt med forbrugeres manglende evne til at forklare disse algoritmers adfærd, kan skabe tvivl og potentiel misinformation blandt forbrugere om, hvordan algoritmerne fungerer i praksis.

Begrebet beskriver, hvordan platforme kan manipulere med forbrugeres opfattelse af platformenes autoritet over deres egne algoritmer, for at få forbrugerne til at tro, at det, de tror om algoritmer, er forkert. Det gøres fx for, at platformene kan undgå at tage ansvar for, hvordan algoritmerne fungerer i praksis eller for at undgå kritik.

‍

Blufærdighedskrænkelse

Krænkende materiale, som sendes uopfordret til en anden person, kan krænke vedkommendes blufærdighed. Blufærdighedskrænkelser er ulovlige og kan straffes efter Straffelovens §232. Der kan fx være tale om dick pics eller ekstremt materiale med voldeligt indhold.

Hvis du har modtaget materiale, som krænker din blufærdighed kan det anmeldes til politiet.

Catfishing

Catfishing er en handling eller en række handlinger, hvor en person opretter en fiktiv eller falsk identitet på fx sociale medier, for så at tage kontakt til et eller flere ofre. Det kan fx være med henblik på at opbygge en venskabs- eller kærlighedsrelation, opnå en økonomisk gevinst eller kompromittere en person på anden vis. Ofte bruges en anden persons billeder eller identitet til at snyde ofrene, og catfishing er derfor tæt beslægtet med identitetstyveri.

Cheap fake

Begrebet dækker over materiale, der ikke er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens, men derimod er ’simpelt’ manipuleret. Det kan eksempelvis være en politiker der vises sammen med et forkert eller manipuleret citat.

Et konkret eksempel er en sag om en video der gik viralt af tidl. formand for repræsentanternes hus i USA, Nancy Pelosi. Videoen var blevet sat ned i hastighed, så Pelosi talte usædvanligt langsomt og derved fremstod beruset eller påvirket.

Creepshot

Et creepshot er et billede – oftest af kvinder eller pigers bagdele og bryster – der er taget uden de afbilledes accept eller kendskab. Til fænomenet creepshots hører også optagelser foretaget med skjult kamera, som fx kan være opsat i omklædningsrum, brusekabiner, på toiletter og lignende.

Cum tribute

Cum tribute er en handling, hvor en person ejakulerer udover et billede af en anden person, eventuelt med henblik på at fotografere eller filme handlingen og videredele den. Hvis den afbildede person ikke samtykker til delingen, så vil der være tale om en blufærdighedskrænkelse af den afbildede og om ulovlig videredeling i strid med straffelovens §264d. Der kan desuden være tale om en blufærdighedskrænkelse, hvis man uopfordret modtager et sådant billede eller en sådan video.

Hvis du har modtaget materiale, som krænker din blufærdighed kan det anmeldes til politiet.

Cyberflashing

Cyberflashing er en form for digital krænkelse, hvor en person uopfordret får tilsendt intimt eller seksuelt billedmateriale via datadelingstjenester som Bluetooth eller Airdrop. Det kan for eksempel ske i det offentlige rum, hvor en fremmed anmoder om at sende billeder via Aidrop, og ofret ender med at modtage billeder af afsenderens kønsdele.

Deepfake porno

En avanceret underart af ’fake porn’. Her bruges kunstig intelligens til at producere falsk seksuelt materiale, eksempelvis ved at erstatte ansigter i pornofilm. Hvis der ikke er givet samtykke til delingen af det manipulerede materiale, er der tale om ulovlig digital vold, og så kan det anmeldes til politiet. Vi anbefaler at bruge betegnelsen manipuleret seksuelt materiale (MSM) i stedet. “Deepfake porno” er ikke nemlig ikke pornografisk materiale i traditionel forstand, men derimod materiale, der oftest er produceret uden de afbildedes samtykke og derfor er ulovligt i Danmark. Betegnelsen ”Deepfake” stammer desuden fra brugernavnet på en Reddit-bruger, der introducerede og populariserede manipuleret seksuelt materiale. Ved at benytte betegnelserne ”deepfakes” eller ”deepfake porn” krediteres altså ophavsmanden til et skadeligt fænomen.

Deepfake stemme

En deepfake-stemme refererer til en kunstig genereret stemme, der er skabt ved hjælp af avancerede teknikker inden for kunstig intelligens. Disse teknologier gør det muligt at skabe en stemme, der ligner og kan lyde som en bestemt person. Det involverer ofte at teknologien benytter og lærer fra eksisterende optagelser af personens stemme og bruge denne information til at skabe en kopi af stemmen, som kan manipuleres og bruges til at fremstille falske eller forfalskede lydoptagelser.

Dick pic

Betegnelsen for modtagelsen af et uopfordret billede af en penis. Handlingen er ulovlig, uanset om afsenderen er en fremmed eller en du kender, og kan straffes i henhold til Straffelovens §232 om blufærdighedskrænkelse. Har du modtaget et uopfordret ’dick pic’, kan det anmeldes til politiet.

Digital chikane

Digital chikane er episoder, hvor digitale medier, telefonopkald eller SMS bruges til at chikanere en person. Digital chikane kan være grov overfusning, personlig nedgørelse, trusler eller uønskede seksuelle henvendelser – fra små digitale stik til voldsommere episoder som fx trusler.

Digital chikane er arbejdsrelateret, når en person udsættes for chikane i forbindelse med arbejdet – uanset hvor eller hvornår det sker.

Digital mobning

Digital mobning foregår, når fx sociale medier bruges til at mobbe en person. I følge Red Barnet er det lettere at mobbe, når afsenderen har mulighed for at være anonym. Sproget kan være hårdere – eller det kan opfattes sådan når kropssproget mangler, og der er risiko for at misforstå hinanden. Mobningen kan få et større omfang digitalt idet beskeder og billeder kan blive delt og set af mange, samtidig med at mobningen oftere foregår mere konstant online.

Digital selvskade

Digital selvskade omfatter selvskade, hvor sociale platforme (fx Facebook, Snapchat, Jodel og Ask.fm) bruges til at mobbe og dele hadefult materiale om en selv.
Center for Digital Pædagogik nævner i en artikel, at det eksempelvis kan foregå ved at oprette og benytte sig af falske profiler på de sociale medier, for herigennem at kommunikere nedgørende indhold til sig selv, eller opsøge konflikter med andre med intentionen om at blive nedgjort.

Digital selvskade kan også være digitalisering af fysisk selvskade. Dette er kendetegnet ved, at en person skader sig selv for derefter at uploade billeder eller video af selvskaden på sociale medier.

Digital stalking

Digital stalking, og stalking generelt, beskrives af Dansk Stalking Center som systematisk og vedvarende chikane eller forsøg på kontakt til en person, der har sagt fra overfor kontakten og som ikke ønsker eller gengælder den. Henvendelserne kan bestå af alt fra kærlighedserklæringer til trusler om vold.

Den digitale udvikling har i høj grad gjort det lettere at udøve forskellige former for digital stalking, eksempelvis ved at tilgå private oplysninger fra den udsattes facebook- eller googlekonto, eller på andre måder benytte sig af sociale medier og diverse apps og digitale teknologier til at indsamle oplysninger og til uønsket overvågning og chikane. Stalking er altså ikke begrænset til det fysiske rum.

Dogpiling

Dogpiling er en online adfærd, hvor en gruppe brugere i fællesskab kritiserer, angriber eller chikanerer en enkelt person eller en mindre gruppe, ofte som reaktion på en kontroversiel eller upopulær handling. Dogpiling begynder typisk med få kritiske kommentarer, men kan eskalere hurtigt, hvis flere slutter sig til. Dette kan resultere i en overvældende og uproportional reaktion, der kan opleves som et digitalt stormangreb.

Doxxing

Begrebet doxxing dækker over uberettiget offentliggørelse af privat information om en anden person såsom vedkommendes navn, adresse, kontaktoplysninger, mv. Delingen kan fx ske på sociale medier, i diverse grupper, opslag, stories eller lignende.

Evigheds-scrolling

Evigheds-scroll/infinite scroll er en funktion, der automatisk indlæser og viser nyt indhold, når en bruger nærmer sig bunden af den nuværende side på et socialt medie eller swiper videre fra en video. Dette skaber en uendelig strøm af indhold. Ofte kombineres denne funktion på videobaserede sociale medier, såsom TikTok eller reels-funktionen på Instagram, med autoplay-funktionen, hvor indholdet også automatisk starter. Funktionen evigheds-scroll er den bærende funktion i den uhensigtsmæssige praksis, der kaldes doom-scrolling, som beskriver en situation, hvor en person fanges i en uendelig strøm af negative nyheder og indhold.

Fake porno

Falsk seksuelt materiale, minder om 'deep fake porno', men ikke ligeså avanceret. Hvis der ikke er givet samtykke til delingen af det manipulerede materiale, er der tale om ulovlig digital vold, og så kan det anmeldes til politiet. Vi anbefaler at bruge betegnelsen falsk seksuelt materiale i stedet. “Fake porno” er ikke nemlig ikke pornografisk materiale i traditionel forstand, men derimod materiale, der oftest er produceret uden de afbildedes samtykke.

Falsk profil

En falsk profil kan fx være en facebookprofil, hvor en person udgiver sig for at være en anden. Falske profiler ses ofte brugt i sager om grooming, sextortion, chikane, trusler eller digital mobning.

Flaming

Begrebet flaming dækker over aggressive, fjendtlige eller provokerende beskeder, der udveksles mellem to eller flere mennesker online, ofte i debatfora eller kommentarfelter på sociale medier som Facebook eller Reddit. Selve indholdet kaldes flame bait, der typisk indebærer overdreven kritik eller personlige angreb i et groft og krænkende sprog.

Flaming kan opstå i diskussioner, hvor brugere misforstår hinanden eller bliver oprevet, og det kan hurtigt udvikle sig til såkaldte flame wars, hvor flere brugere bliver involveret i en eskalerende konflikt. Nogle brugere begår bevidst flaming for at fremprovokere flame wars. Dette kaldes også trolling.

‍

Grooming

Grooming er, når en voksen opbygger et tillidsforhold til et barn eller en ung med det formål at begå seksuelle overgreb mod den pågældende eller at lokke barnet eller den unge til at sende nøgenbilleder eller billeder af seksuel karakter.

Hacking

Hacking beskriver uberettiget at tvinge sig adgang til digitale enheder – eksempelvis en computer eller telefon – eller til diverse online konti såsom Facebook, Google, Netflix, el.lign.

Hacking kan – i mange tilfælde – indgå som et led i en digital krænkelse.

Hadtale

Hadtale, eller hate speech, beskriver enhver form for handling, der i enten tale, skrift eller opførsel angriber eller fremsætter nedsættende og diskriminerende ytringer om en person eller gruppe på baggrund af vedkommendes religion, etnicitet, nationalitet, race, hudfarve, afstamning, kønsidentitet, seksualitet eller andre identitetsfaktorer. Hadtale kan forekomme både analogt og digitalt, hvilket betyder, at hadtale altså ikke kun begrænser sig til den fysiske verden, men også kan finde sted online.

Hurtcore

Et fænomen, hvor særligt (men ikke udelukkende) unge kvinder og piger presses til at gøre skade på sig selv via forskellige fremgangsmåder. Ofre for 'hurtcore' oplever ofte at blive groomet og overtalt til at dele let påklædte billeder, hvorefter gerningspersonen bruger materialet til yderligere afpresning af ofret. Ofre for 'hurtcore' kan blandt andet opleve at blive presset til at filme sig selv, mens de udøver selvskade, drikker tis, udfører seksualiserede handlinger på sig selv eller andre nedværdigende og ufrivillige handlinger.

Hævnporno

Hævnporno er et udtryk der ofte bruges om en form for digital sexkrænkelse, hvor et hævnmotiv kan ligge til grund for uberettiget videregivelse af andres intime billeder eller videoer. Det kan eksempelvis dreje sig om en person, der deler intimt materiale (som fx nøgenbilleder) af en ekskæreste, for at hævne sig på vedkommende. Hævnporno kan i andre tilfælde også dække over, at en fremmed person uberettiget tilegner sig adgang til og deler andres intime billeder eller videoer.

Hævnporno er som begreb ikke særligt dækkende, da hævn ikke altid er et motiv. Dertil kommer, at det materiale der omtales som hævnporno, ikke nødvendigvis er taget med formålet om at lave pornografisk materiale, og derfor ikke altid kan betegnes som porno. I stedet for hævnporno, kan man benytte begrebet ulovlig billeddeling om det at få delt intime billeder eller videoer uden samtykke.

Videredelingen er ulovlig og kan straffes efter Straffelovens §264d. Er du, eller en du kender, offer for denne form for digital vold, kan det anmeldes til politiet.

‍

Injurier

Injurier, eller bagvaskelse, er hvis man aktivt gør noget for at krænke et andet menneskes ære. Straffelovens §267 definerer injurier som “Den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil 1 år“

Juice jacking

Juice jacking er et teoretisk begreb for en form for cyberkriminalitet, hvor kriminelle manipulerer med offentlige opladningsstationer med henblik på at installere malware og stjæle private oplysninger fra de enheder, der tilsluttes de offentlige opladere. Mens fænomenet lyder skræmmende i teorien, er der i praksis ikke meget dokumentation for, at juice jacking udgør en reel risiko i virkeligheden.

‍

Leak

Et term brugt i forbindelse med data, der er blevet lækket. Dette kan dække over lækkede databaser med e-mails, brugernavne, kodeord, mv., men bruges også i høj grad om lækkede intime billeder, der deles uden samtykke.

MSM (manipuleret seksuelt materiale)

Manipuleret seksuelt materiale (MSM) er kunstigt skabt eller manipuleret billed-,video-, tekst- eller lydmateriale, der fremstiller en eksisterende person i en seksuel situation, som den pågældende ikke har deltaget i. Der er f.eks. tale om MSM, når et billede af en påklædt person ændres eller manipuleres, så personen fremstår nøgen på billedet. Det kender vi som falske nøgenbilleder. I Danmark er det ulovligt at dele MSM af personer, som ikke har givet samtykke til deling.

Phishing

Phishing er et forsøg på at lokke informationer (såsom kodeord, CPR-nummer eller andre fortrolige oplysninger) ud af en person. Ved et typisk phishing-angreb vil der blive opsat en ondsindet hjemmeside, der til forveksling ligner en tjeneste som ofret har en konto hos – det kan være Facebook, Spotify, netbank eller lignende. Ved indtastning af information på phishing-siden, vil informationen blive overført til en uberettiget tredjepart. Phising har som udgangspunkt et økonomisk motiv.

Ransomfake

Deepfake billede- eller videomateriale, typisk af eksplicit karakter, der er produceret med det formål at kræve løsepenge fra et offer, for at materialet ikke bliver offentliggjort.

Romance scam

Romance scam er en form for bedrageri, hvor en gerningsperson benytter sig af en ofte falsk identitet til at få kontakt til og oparbejde et romantisk forhold med et offer, som derefter manipuleres til at sende penge. Bedrageriet kan involvere, at offeret bliver manipuleret til at tage forbrugslån eller udlevere andre følsomme oplysninger, som gerningspersonen kan benytte til svindel. Gerningspersonerne er ofte dybt professionelle. Kontakten indledes typisk på datingsider eller de sociale medier.

Safety-by-design

En tilgang, hvor sikkerhed indtænkes fra starten. Det indebærer at identificere og eliminere risici allerede i udviklingen af sociale medier, og dermed altså før de bliver et problem for brugeren. Hvor safety-by-default sørger for, at brugeren ikke utilsigtet udsættes for risici på grund af forkerte indstillinger, sørger safety-by-design for, at sikkerheden er en grundlæggende del af det sociale medies udformning.

‍

Self-baiting

Self-baiting er en form for digital selvskade, hvor en person med vilje provokerer eller ”lokker” andre til at skrive negative, sårende eller hadefulde kommentarer om dem på nettet. Det kan involvere at dele kontroversielle eller selvnedgørende opslag, billeder eller udsagn med det formål at udløse en negativ reaktion fra andre.

‍

Sextortion

Sextortion eller ”sexafpresning” er afpresning eller trusler om fx deling af intimt billed- eller videomateriale af en person, hvis vedkommende ikke gør hvad afpresseren forlanger.

Det kan f.eks. være trusler om deling af et nøgenbillede som afpresseren er kommet i besiddelse af, hvis ikke offeret sender flere intime billeder eller videoer.

Shadowbanning

Shadowbanning refererer til et tilsyneladende uforklarligt fald i rækkevidden af ens indhold på sociale medier. Det sker ved, at digitale platforme ved hjælp af algoritmer nedtoner, begrænser eller skjuler brugeres indhold, frem for åbenlyst at blokere eller fjerne det.

Shadowbanning finder sted, uden at brugeren det sker for, bliver underrettet om det af platformen. Hvis en bruger oplever, at deres profil eller indhold er shadowbanned, er der ikke umiddelbart noget de kan gøre ved dette.

‍

Snark subreddits

Snark subreddits er grupper dedikeret til at sladre om, og debattere, offentlige personer på det sociale medie Reddit. Snark betyder at fornærme eller skrive kritiske kommentarer med intentionen om at skade en persons følelser. En subreddit er et forum for et særligt emne på mediet Reddit. Deltagerne i snark subreddits, som oftest er anonyme brugere, kaldes derfor også for “snarkers”. 

Indholdet i grupperne kan tage form af online-mobning og endda injurier, da der ofte udveksles rygter og beskyldninger, som kan være ærekrænkende for den, der omtales. Det kan i nogle tilfælde være ulovligt og i sidste ende få juridiske konsekvenser for dem, der deltager i snark subreddits.

‍

Social engineering

Social engineering er en paraplyterm for forskellige manipulationsmetoder, der bruges til at skaffe adgang til lukkede computersystemer eller stjæle personfølsomme og økonomiske oplysninger. I stedet for at hacke sig adgang, udnytter bagmanden offerets tillid eller mangel på viden til at franarre offeret informationer. Et eksempel på social engineering er phishing.

‍

Sock puppet

En sock puppet (på dansk sokkedukke) refererer til en falsk online identitet, der typisk oprettes af individer eller grupper med henblik på at udtrykke og fremme bestemte meninger og synspunkter. En sock puppet kan eksempelvis bruges til at støtte eller forsvare en organisation eller et individ, for at manipulere med den offentlige mening. En sock puppet kan også benyttes til at omgå restriktioner eller begrænsninger, såsom at se og kontakte en profil eller blive medlem af en gruppe, som brugeren ellers er blokeret fra.

Spoofing

Spoofing refererer til en praksis med at forfalske eller manipulere data, information eller identitet med henblik på at narre, bedrage eller skade nogen. Det kan omfatte forfalskning af e-mails, telefonopkald, websteder eller andre former for digital kommunikation med det formål at give en falsk eller misvisende fremstilling af virkeligheden.

Stalkerware

En fællesbetegnelse, som dækker over software, der videregiver information om en anden persons digitale enhed (computer, smartphone, tablet, mv.). Stalkerware ses typisk i form af applikationer, der installeres på enheden uden ejerens kendskab. Stalkerware kan bl.a. benyttes til at læse beskeder, lytte til opkald, se billeder, geografisk placering og keystrokes. Stalkerware bruges oftest til at spionere på en kæreste, ekskæreste, partner, mv.

Swatting

Swatting er en alvorlig kriminel handling, hvor en eller flere person(er) anmelder en falsk nødsituation, med henblik på at få sendt enten politiet eller en anden form for nødtjeneste ud, til en uskyldig persons adresse. Dette gøres ved at opdigte og rapportere en alvorlig og farlig situation, såsom en bombetrussel, et mord, en gidselsituation eller en falsk rapportering af, at en person er selvmordstruet, truende overfor andre eller bevæbnet. Det er ikke unormalt, at swatting-opkaldende broadcastes på eksempelvis Twitch eller Discord, så andre brugere kan deltage ved selv at indberette samme opdigtede nødsituationer, for at legitimere swatting-opkaldende.

Swatting er blandt andet blevet brugt til at chikanere, intimidere og afpresse personer, og udover at være ekstremt ressourcekrævende, involverer swatting en høj risiko for, at nogen kommer til skade i forbindelse med aktionerne.

Udtrykket stammer fra ordet SWAT, der er en generisk betegnelse for specialiserede politienheder i USA.

‍

Tisseoptagelser

Billeder eller videoer af tissende kvinder og piger, optaget uden disses samtykke. Optagelserne sker ofte ved brug af skjult kamera og har især været et udbredt problem på festivaler eller lignende steder med dårlige toiletforhold.

Trolling

Trolling er en online adfærd, hvor en person bevidst provokerer, forstyrrer eller ophidser andre ved at skrive kontroversielle, vildledende eller stødende kommentarer. Formålet er ofte at skabe konflikter, ødelægge debatter eller fremprovokere følelsesmæssige reaktioner. Trolls skjuler sig ofte bag anonymitet. 

Ulovlig billeddeling

At få delt intime billeder eller videoer uden samtykke. Videredelingen er ulovlig og kan straffes efter Straffelovens §264d. Deler man videoer og billeder af børn og unge under 15 år, kan man også straffes for besiddelse og deling af seksuelt misbrug af børn.

‍

Er du, eller en du kender, offer for denne form for digital vold, kan det anmeldes til politiet.

‍

Upskirting

Begrebet beskriver billeder eller videoer, der tages nedefra og op under eksempelvis en nederdel – deraf navnet ‘upskirting’. Billederne tages typisk i offentligheden og uden den afbilledes vidende.

Virtual kidnapping

Virtual kidnapping, eller virtuel kidnapning, refererer til en type svindel eller kriminalitet, hvor forbryderne forsøger at skræmme eller manipulere ofre til at tro, at en person i deres familie eller vennekreds er blevet kidnappet, selvom dette ikke er tilfældet. Ofte bruger gerningspersonerne teknologi som telefonopkald, tekstbeskeder eller andre kommunikationsmidler for at skabe en illusion af en reel kidnappingssituation. Med kunstig intelligens har gerningspersoner fået nye muligheder for at få kidnapningen til at fremstå troværdig. Det kan for eksempel være ved hjælp af stemmeværktøjer, som på baggrund af lydoptagelser kan forfalske det påståede gidsels stemme.

Zero trust

I takt med, at kunstig intelligens er blevet mere og mere avanceret, er det blevet muligt at producere materiale, der efterligner andre menneskers stemmer og ansigter – såkaldt deep-fake materiale. Sådant materiale kan bruges til forskellige former for svindel.

I den forbindelse kan man gøre brug af zero trust strategien, som dækker over, at man som udgangspunkt aldrig stoler på nogen henvendelser om eksempelvis at dele følsomme informationer, før henvendelsen er blevet autentificeret. Det gælder selv, hvis henvendelsen eksempelvis kommer fra en kollega eller et familiemedlem.

‍

Kontakt

Ordbog over digitale voldsformer og fænomener

Ord og begreber

Kontakt

Genvej til

Støtte