Få hjælp

Deling på internettet af billeder og film med krænkende indhold, som er taget, optaget og videresendt uden samtykke fra personerne, der optræder, er ulovligt.

Afhængig af sagen er det i strid med straffeloven, persondataloven, ophavsretsloven og markedsføringsloven og kan medføre både bøde- og fængselsstraf.

Det er sådan set klart efter dansk ret. Alligevel er det et stigende problem uden konsekvenser for dem, der deler filerne.

Medierne skriver om emnet, og politikerne taler om det, men hvis man som krænket anmelder hændelsen til politiet, sker der med høj sandsynlighed ikke noget.

Så hvad skal man gøre som krænket!? Skal man bare lade stå til? Lære at leve med ydmygelsen? Acceptere de mange ubehagelige henvendelser og kommentarer som kommer i kølvandet? Vente på der kommer bedre lovgivning på området?

Nej – det skal du ikke! Du skal reagere. Også selvom du synes, det er pinligt og ubehageligt. Det er nemlig ikke dig, der har gjort noget galt.

"Det er dem, der deler uden samtykke, der gør noget ulovligt, og det skal stoppes - nu."

Vi har et retssystem i Danmark, og det er vi nødt til at stole på.
Derfor har Digitalt Ansvar lavet en kort guide på 5 trin, som du som krænket skal bruge for at få stoppet deling af billeder og film på nettet:

1. Dokumenter krænkelsen

Selvom den første reaktion ofte er at slette alt og lukke Facebook og computer ned, så er det vigtigt, at du i forbindelse med en politianmeldelse – eller når du tager kontakt til en advokat – har materiale, der kan dokumentere krænkelsen.
Du skal derfor gemme ALT, der kan bruges som dokumentation for krænkelsen: Screenshots fra hjemmesider, Facebook, Instagram, Snapchat eller andre online steder, hvor der ligger billeder eller film af dig.
Du skal også gemme e-mails og SMS-beskeder, du modtager, som relaterer sig til krænkelsen. Hvis nogen kontakter eller truer dig, skal du gemme dokumentationen. Det kan være med til at afsløre identiteten på krænkeren.

2. Stop ulykken

Deling på nettet kan gå ekstremt stærkt. Det er derfor vigtigt, at du reagerer hurtigt.
Tag straks kontakt til operatører af de forskellige hjemmesider og sociale medier, hvor indholdet er blevet delt, og bed dem om at fjerne billeder eller film.
Blandt andet har Google en politik om fjernelse af ”hævnporno”, som giver dig ret til at få fjernet billeder eller film fra deres søgning.
Du kan også med fordel læse Red Barnets vejledning om, hvordan man anmelder og sletter ulovligt indhold.

Spørg eventuelt din familie eller dine venner om hjælp, så du ikke står alene med det. Jo før I får stoppet delingen, des mindre spreder det sig. Og så sidder du heller ikke alene med problemet.

Vil det sociale medie eller hjemmesiden ikke imødekomme din forespørgsel? Så kan du indgive en anmeldelse til Datatilsynet, for ifølge persondataloven har du ret til at blive slettet.

Find en vejledning til at udfylde anmeldelsen her

Eftersom det kan tage tid at få en afgørelse fra Datatilsynet, kan det være en fordel at få professionel hjælp til at kontakte det sociale medie eller hjemmesidens ejermand, for at få rykket hurtigt og stoppet ulykken.

Vi har her samlet en række guides, som kan komme dig til gavn når du står i situationen:

3. Anmeld det til politiet

Du skal anmelde forholdet til politiet. Det kan du gøre på fire måder:

  1. Henvend dig til din lokale politikreds ved at møde op personligt
  2. Tag telefonisk kontakt til politiet. Du kan finde telefonnummeret til din lokale politikreds på politi.dk eller ring 114
  3. Indgiv din anmeldelse elektronisk ved at sende en e-mail til din lokale politikreds. Find din lokale politikreds
  4. Brug vores vejledning der viser hvordan du anmelder en digital krænkelse til politiet.

Det er meget vigtigt, at du anmelder forholdet – selv hvis politiet svarer, at de ikke har ressourcer til at undersøge din anmeldelse nærmere. Anmeldelsen kan – uanset om der sker noget med det samme eller ej – bruges til at synliggøre omfanget af denne type sager og behovet for en målrettet indsats.

4. Kontakt en advokat

En advokat kan hjælpe med at stoppe delingen, vurdere din sag og svare på følgende:

  • Har du et erstatningskrav?
  • Kan sagen anlægges udenom politiet?
  • Er der tilstrækkelige beviser og dokumentation for krænkelsen?

Selvom advokater kan være dyre, behøver det ikke at koste noget at ringe til en advokat.

Husk at advokater lever af at hjælpe folk, og det er ikke pinligt at ringe og fortælle om din sag. Skriv eventuelt først en e-mail, hvis du synes det er lettere.

Inden du kontakter advokaten, er det en god idé at finde svar på to spørgsmål:

  • Har du retshjælpsforsikring?

Undersøg, om du er dækket af en retshjælpsforsikring. Hvis du bor hjemme, er det jeres families forsikringsselskab og indboforsikring, der skal spørges. Hvis du er forsikret, vil dine omkostninger til advokat blive betalt af forsikringen, hvis de godkender det.

Advokaten kan hjælpe dig med at søge om forsikringsdækning.

  • Er du omfattet af reglerne om fri proces?

Hvis du er omfattet af reglerne om fri proces, skal du ikke betale nogle omkostninger i forbindelse med en retssag. Som udgangspunkt har du adgang til fri proces, hvis din årlige indkomst er på 308.000 kr. eller mindre.

Også det kan advokaten hjælpe med at undersøge og ansøge om.

Du er velkommen til at skrive til Miriam Michaelsen på mim@njordlaw.com for en gratis vurdering af din sag.

5. Klag til politiet

Når du har indgivet en anmeldelse til politiet, og der efter 3 måneder ikke er sket noget i din sag, skal du klage til politiet. Du kan klage over politiets sagsbehandling ved at sende en e-mail med din klage til din lokale politikreds.

Find din lokale politikreds

Det er vigtigt, at du klager, fordi det synliggør problemet med manglende sagsbehandling af denne type sager. I din klage skal du angive så mange oplysninger om sagen som muligt. Det vil hjælpe politiet med hurtigere at tage stilling til din klage.