digitalt ansvar anbefaler
OFRE FOR DIGITALE KRÆNKELSER OG VOLD SKAL HAVE HURTIG OG EFFEKTIV HJÆLP AF MYNDIGHEDER OG POLITI
Alt for mange udsættes for digital vold og chikane uden at modtage den rette hjælp.
Digital vold er digitale handlinger, der er egnede til at skade en person psykisk eller krænke dennes privatliv gennem nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd. En ”digital handling” er en handling, der udføres ved brug af et digitalt medie eller teknologi som f.eks. en computer, tablet, GPS eller telefon. Privatliv skal forstås i overensstemmelse med begrebet ”familie- og privatliv” som defineret i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Privatlivet omfatter således også en persons omdømme og arbejdsliv. Digital vold er dermed en samlebetegnelse for skadelige handlinger online, som både rummer ulovlige og ikke-ulovlige skadelige handlinger. Udøverne af digital vold er dertil ikke altid mennesker i kød og blod. For virkeligheden er den, at teknologi som algoritmer i dag er med til at forårsage og forstærke det skadelige og voldelige, vi ser på nettet, og som griber ind i det omgivende samfund.
Digital chikane er episoder, hvor digitale medier, telefonopkald eller SMS bruges til at chikanere en person. Digital chikane kan være grov overfusning, personlig nedgørelse, trusler eller uønskede seksuelle henvendelser – fra små digitale stik til voldsommere episoder (fx trusler). Digital chikane kan både forekomme i privatlivet og i forbindelse med arbejde. Udsættes en person for chikane i forbindelse med sit arbejde er det arbejdsrelateret - uanset hvor eller hvornår det sker.
I Digitalt Ansvar undersøger vi løbende omfanget af digital vold og chikane blandt danskerne.
af voksne danskere har indenfor det seneste år været udsat for afpresning online (2020-2023).
af voksne danskere, der er beskæftiget på det private arbejdsmarked har været udsat for arbejdsrelateret digital chikane fra kunder, klienter, samarbejdspartnere eller lignende (2021).
af voksne danskere har indenfor det seneste år udført digital selvskade (2022).
af voksne danskere har indenfor det seneste år modtaget trusler (2022).
I Danmark blev mange først bekendt med skadelige digitale handlinger gennem begrebet ”hævnporno” og debatten om ”den hårde tone” og den ”hadefulde debat” i midten af 2010’erne.
Men hævnporno er som begreb ikke særligt dækkende, da hævn ikke altid er et motiv, og ordet kun dækker ulovlig billeddeling. Ligeledes er ”tonen” hverken dækkende eller et særligt præcist begreb, da det som udgangspunkt kun handler om sprog i debatter og synes at dække alt fra dødstrusler til vulgært sprogbrug.
For at få et fælles sprog og forståelse for de skadelige fænomener, der foregår via digitale medier og teknologier, udarbejdede Digitalt Ansvar i 2021 i samarbejde med medlemmer, organisationer og fagpersoner en fælles definition af digital vold.
Du kan finde eksempler på digital vold og chikane i vores ordbog.
Kvinder og personer med minoritetsbaggrund ser ud til at være særligt udsatte. Derudover rammer digital vold og chikane både individer i deres private og professionelle liv. Digitalt Ansvars undersøgelse fra 2021 viste fx, at hver tiende på det private arbejdsmarked har oplevet digital chikane fra eksterne som gæster og kunder, og 68% af dem omhandlede løgne eller usande beskyldninger om dem. Derfor er der behov for et kritisk blik på, om beskyttelsen af vores integritet, privatliv og omdømme er fulgt med den digitale udvikling.
Digital vold kan –ligesom andre former for vold – have alvorlige følger for offeret. Digital volder egnet til at nedbryde offerets identitet, selvværd og selvtillid, og kan føre til forskellige psykiske mén og skader hos offeret.
Ofte har digital vold også konsekvenser for offerets mulighed for at navigere i en digitaliseret verden. Det kan opstå, når ofre udelukkes af deres hackede profiler, eller gerningspersoner chikanerer ofre i en sådan grad, at de føler sig tvunget til at forlade platforme, som ellers var rammesættende for deres daglige liv.
På arbejdspladsen har digital vold og chikane følger for både den ansatte og arbejdspladsen som helhed. Chikaneudsatte medarbejdere beretter om psykiske og fysiske reaktioner, der truer den mentale trivsel og helbred hos medarbejderen. Flere, der har været udsat for digital chikane, fortæller desuden om, at chikanen har haft negativ effekt på deres adfærd eller relation til arbejdspladsen.
Alt for mange udsættes for digital vold og chikane uden at modtage den rette hjælp.
I Digitalt Ansvar anbefaler vi, at arbejdsgivere udarbejder retningslinjer for håndtering af digital chikane og informerer ansatte om, at de kan komme til dem, hvis de udsættes for digital chikane.
Tech-virksomheder bør gøre det nemmere at anmelde profiler, der afpresser på deres platforme. Dette kunne gøres ved at oprette en specifik kategori for afpresning i deres anmeldelsesprocedure.
I Digitalt Ansvar udkommer vi med en undersøgelse af, hvad TikTok eksponerer brugere med interesse for selvskade, selvmord og psykisk lidelse på deres Til dig-side.
Notat om forslag til EU-forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (CSA) Forslaget er begrundet i ønsket om at beskytte børn mod at blive ofre for seksuelt misbrug online.
Anden del: Nye former for afpresning. Digital vold er en ny voldsform, som vi har manglet et fælles sprog og forståelse for. Rapporten ser nærmere på digital vold som problemstilling herunder de juridiske rammer for fænomenet. Derudover dykker rapporten ned i digital afpresning.
Første del: Når selvskade rykker på nettet. Digital vold er en ny voldsform, som vi har manglet et fælles sprog og forståelse for. Rapporten ser nærmere på digital vold som problemstilling herunder de juridiske rammer for fænomenet. Derudover dykker rapporten ned i en form for digital vold, hvor volden er rettet mod én selv: Digital selvskade.