Digitale Krænkelser

De mest omtalte sager om digitale krænkelser har de seneste år været om ulovlig deling af nøgenbilleder og -videoer. 
Men begrebet dækker også over mange andre forhold, som fx usande beskyldninger (injurier), trusler, digital chikane og stalking med uønsket vedvarende kontakt eller overvågning, eller forhånende eller nedværdigende udtalelser om bl.a. hudfarve, national eller etnisk oprindelse.

Hvad er digitale krænkelser?

Begrebet er nyt, men kriminaliteten er velkendt. Digitale krænkelser er nemlig krænkelser og voldsformer, som vi har kendt til i mange år i den fysiske verden, som er rykket over på nettet eller har fået et digitalt liv, som vold, chikane, afpresning og misbrug af private oplysninger.

FRA “HÆVNPORNO” TIL “DIGITALE KRÆNKELSER”

I begyndelsen blev sagerne i medierne afgrænset til et teenagefænomen, hvor f.eks. et parforhold var gået itu, og en ung mand ville hævne sig (hævnporno).

Men fænomenet er langt fra begrænset til unge.

Vi ser sager, hvor organiserede bagmænd eller grupper af mænd hacker sig til, eller lokker private oplysninger ud af børn, unge men også voksne, samt bruger teknologi, som billedmanipulation og tracking, som bliver mere og mere sofistikeret.

EKSEMPEL PÅ DIGITAL KRÆNKELSE – “DIGITAL CHIKANE”

Jens, 46 år

”Jeg har nu gentagne gange oplevet at særligt 2 personer i forskellige Facebook-debatfora har truet mig. Fx har de skrevet “Jeg ved hvor du bor! Du får så mange tæv en dag når du mindst venter det, dit lede svin!” og ”Landsforrædere er blevet skudt for mindre – og du bliver ikke glemt!”. De første par gange slog jeg det hen, da jeg bare tænkte, at de var nogle fjolser. Men jeg kan nu se, at de bl.a. har været inde og kigge på min LindkedIn-profil, hvor de har kommenteret på nogle af mine opslag, og de har endda henvendt sig til min chef.

De mente åbenbart ikke, at jeg kunne have det arbejde jeg har, når jeg har de holdninger, jeg har”.

PSYKISKE OG ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Digitale krænkelser kan have store psykiske konsekvenser for ofre og pårørende og kan bl.a. resultere i PTSD, depression og angst hos ofrene.  Det kan endvidere have store økonomiske konsekvenser, som nedsat arbejdsevne og stresssygemelding. Mange af de langsigtede psykiske konsekvenser for ofre for digitale krænkelser ligner dem, der ses hos ofre for fysiske overgreb og -vold.

EN FØLGE AF DEN ØGEDE DIGITALISERING 

Digitale krænkelser udspringer af, at vores privatliv, arbejdsliv og familieliv i høj grad er rykket over på nettet.
Denne bevægelse har gjort, at vi nemt, hurtigt og enkelt kan kommunikere med hinanden og følge med i hinandens sociale liv og arbejdsliv. Men med de nye muligheder, følger der også nye udfordringer mulighed for misbrug.

EKSEMPEL PÅ DIGITAL KRÆNKELSE – “TRUSLER PÅ ARBEJDSPLADSEN”

Bismillah, 33 år

 ”For tre måneder siden var der en fyr, der ringede ind for at klage over noget af det udstyr, som vores firma leverede. Og han var mildest talt utilfreds – bl.a. truede han mig personligt med, at han ville finde frem til mig, når nu han kendte mit navn. Siden har jeg gentagne gange oplevet, at den samme mand har taget kontakt via min private Facebook-profil, sendt mig trusler og kaldt mig grimme ting. Senest kunne jeg også se, at han havde delt nogle af mine feriebilleder i en racistisk Facebook-gruppe, hvor de alle sammen skrev, at jeg skulle voldtages og smides ud af landet. Det er så ubehageligt, fordi jeg virkelig ikke ved, hvad jeg skal gøre for at få ham til at stoppe! Jeg er begyndt at sove rigtig dårligt, og jeg er bange for at bevæge mig udenfor, da jeg hele tiden tænker på, om han også kunne finde på at opsøge mig”.

ANTALLET AF ANMELDELSER STIGER

Antallet af anmeldelser af sager om f.eks. grooming, sextortion og overgreb mod børn på nettet (“børneporno”) stiger, som kurven neden for også viser.

Fra gennemsnitlig 94 anmeldelser om måneden i 2019 på politi.dk, til gennemsnitlig 168 anmelder 2020 indtil nu.

Antallet af anmeldelser af digitale krænkelser

Tallene dækker ikke over alle anmeldelser, da der også kommer anmeldelser telefonisk og ved fysisk fremmøde. Det er dog politiets og Digitalt Ansvars vurdering, at der er et stort mørketal, da mange ikke anmelder digitale krænkelser.

Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb oplever desuden en øget tendens til, at fysisk seksuelle overgreb bliver filmet eller fotograferet og delt på nettet.

DIGITALE KRÆNKELSER OG IT-KRIMINALITET

Digitale krænkelser er en form for it-kriminalitet, som kan betegnes som indholdsforbrydelser. Sagerne handler ofte om, at tilegne sig privat indhold og information, som kan bruges til at nedgøre, udstille, afpresse, true eller på anden måde skade en person eller gruppe.

Kriminalitetsformen har derfor ikke som udgangspunkt et økonomisk sigte, som anden berigelseskriminalitet. Dog kan man ikke bare opdele it-kriminalitet i økonomisk kriminalitet og digitale krænkelser, da sager om digitale krænkelser mange gange også har et økonomisk aspekt.

Enkeltvis er der et marked for ulovligt materiale på nettet, hvor indhold vurderes, købes og sælges.

STRAF FOR ULOVLIG BILLEDDLING

Når private intime billeder og videoer deles uden samtykke, så er det strafbart. Det er klart efter dansk lovgivning. Ulovlig billeddeling bliver ofte refereret til som en digital krænkelse eller som hævnporno.

STRAFFELOVENS §264 d – UBERETTIGET VIDEREGIVELSE

Efter Straffelovens § 264 d gælder det, at uberettiget videregivelse (deling) er strafbart. Bestemmelsen siger, at man ikke uberettiget må dele meddelelser eller billeder om andres personlige forhold, der åbenbart kan unddrages en bredere offentlighed. Men hvad betyder det så? 

Når der i bestemmelsen refereres til ”meddelelser og billeder” skal dette forstås i bred forstand, og det dækker også over fx videoer. ”Private forhold” dækker bl.a. over seksuelle- eller økonomiske forhold, sygdom, personlige kriser og misbrug. Når der i bestemmelsen står ”en bredere offentlighed” betyder det, at selv hvis man fx er blevet fotograferet nøgen på et offentligt tilgængeligt sted, hvor der er mange mennesker – det kan fx være en strand – så må billedet ikke videregives uden den fotograferedes samtykke.

EKSEMPEL PÅ DIGITAL KRÆNKELSE – “DIGITALT OVERGREBSMATERIALE”

Anne-Sofie, 24 år

”Jeg er medlem af et ungdomsparti, og jeg er ofte i de lokale medier, da jeg også sidder i byrådet i min kommune. Nogle af de frivillige fra partiet har fortalt mig, at de har set videoer i lukkede pornochatfora på nettet, hvor mit ansigt er blevet klippet ind. Jeg har ikke selv set dem, men de fortalte, at det er nogle ret voldsomme videoer! Jeg henvendte mig til politiet for 3 uger siden, men jeg har ikke hørt fra dem. Hvad kan jeg gøre?”.

STRAFFELOVENS §235 – OVERGREBSMATERIALE MED BØRN (“BØRNEPORNO”)

Hvis den afbildede person, er under 18 år på fotografiet eller videoen, kan der desuden blive tale om en overtrædelse af Straffelovens § 235 stk. 1 om udbredelse af digitalt overgrebsmateriale med børn (også kaldet ”børneporno”).

STRAFFELOVENS §232 – BLUFÆRDIGHEDSKRÆNKELSE

Uanset om den forurettede er over eller under 18 år, så er der som oftest tale om, at den forurettede har fået sin blufærdighed krænket ved delingen. Det betyder, at gerningspersonen også kan blive straffet efter Straffelovens bestemmelse om blufærdighedskrænkelse – § 232. Blufærdighedskrænkelser kan både ske via skriftlige meddelelser og ved ulovlig billed-/videodeling. Det er også en blufærdighedskrænkelse, hvis du fx modtager et uopfordret dickpic.

Har du været udsat for
en digital krænkelse?