digital chikane på arbejdspladsen

  • I takt med at vi i stigende grad anvender digitale platforme og tekniske løsninger i vores arbejdsliv, stiger risikoen for at blive chikaneret online fra f.eks. kunder eller samarbejdspartnere.

    Desværre har alt for få virksomheder en klar beredskabsplan, når en medarbejder bliver udsat for digital chikane af fx kunder. Og det koster, både for den enkelte medarbejder og arbejdspladsen som helhed.

    Siden 2021 har vi undersøgt omfanget og karakteren af digital chikane på det private arbejdsmarked. Vi har, med støtte fra Velliv Foreningen, udviklet 12 gratis værktøjer til at forebygge og håndtere digital chikane på arbejdspladsen. Dem kan du klikke dig ind på længere nede på siden.
  • Digital chikane er en form for digital vold. Det kan bestå i være grov overfusning, personlig nedgørelse, trusler eller uønskede seksuelle henvendelser – fra små digitale stik til voldsommere episoder som for eksempel trusler. Digital chikane kan både forekomme i privatlivet og i forbindelse med arbejde. Udsættes en person for chikane i forbindelse med sit arbejde er det arbejdsrelateret - uanset hvor eller hvornår det sker.

Hvad er arbejdsrelateret digital chikane?

Det er arbejdsrelateret digital chikane, når en person udsættes for chikane i forbindelse med udførelsen af sine arbejdsopgaver, uanset om det foregår i eller udenfor arbejdstiden.

Digital chikane i arbejdsregi har mange former. Det kan være en butiksansat, der bliver afpresset af kunder på sociale medier. Det kan være en kontoransat, der modtager dødstrusler gennem sin arbejdsmail eller en dyrlæge, der filmes og hænges ud på nettet.

Det kan også være online mobning, stalking, beskyldninger, uønskede henvendelser og andre ubehagelige digitale henvendelser, i relation til arbejdet.

Vi har fokus på den digitale chikane, der kommer fra eksterne personer – det vil sige en kunde, klient, borger, samarbejdspartner eller anden person, der ikke er en del af arbejdspladsen.

Problemet kan starte med små, digitale ”stik” og udvikle sig til voldsomme og ulovlige episoder med digital chikane. Selv de små stik, der hver for sig måske virker harmløse, kan, hvis de rammer ofte og længe nok, virke stærkt ubehagelige og mentalt opslidende for medarbejderen. Derfor er det vigtigt, at både enkeltstående og gentagende episoder med digital chikane tages seriøst.

Digital chikane er i regi af arbejdet omfattet af arbejdsmiljøloven, som noget arbejdspladsen har pligt til at håndtere og forebygge på linje med fysisk vold og trusler om vold.

Statistik over digital chikane på det private arbejdsmarked

14%

har været udsat for arbejdsrelateret digital chikane fra kunder, klienter, samarbejdspartnere eller lignende (2023).

86%

har oplevet følelsesmæssige eller fysiske konsekvenser som følge af den digitale chikane (2023).

14%

har været udsat for trusler i forbindelse med deres arbejde (2023).

34%

har oplevet hånende, nedsættende eller hadefulde kommentarer fra eksterne i forbindelse med deres arbejde (2023).

60%

har ikke kendskab til, at deres arbejdsplads har retningslinjer for forebyggelse og håndtering af digital chikane fra eksterne personer (2023).

gå til vores 12 gratis værktøjer til forebyggelse og håndtering af digital chikane

Hvad er digital krænkelse?

De mest omtalte sager om digitale krænkelser, har de seneste år været om ulovlig deling af nøgenbilleder og -videoer.
Men begrebet dækker også over mange andre forhold, som fx usande beskyldninger (injurier), trusler, digital chikane og stalking med uønsket vedvarende kontakt eller overvågning eller forhånende eller nedværdigende udtalelser om bl.a. hudfarve, national eller etnisk oprindelse.

Begrebet er nyt, men kriminaliteten er velkendt. Digitale krænkelser er nemlig krænkelser og voldsformer, som vi har kendt til i mange år i den fysiske verden, som er rykket over på nettet eller har fået et digitalt liv, som vold, chikane, afpresning og misbrug af private oplysninger.

Dyk ned i vores fokusområder

Den teknologiske udvikling med smartphones, sociale medier og kunstig intelligens påvirker vores liv og samfund. Vores privatliv, børne- og familieliv, arbejdsliv, rettigheder og demokrati. For selvom den teknologiske udvikling giver nye muligheder, skaber den også nye udfordringer. Nye former for vold, risici og skadeligt indhold er vokset frem i ly af en lovgivning og forebyggelse, som har haltet efter den digitale udvikling.  

Vores arbejde for en ansvarlig digital udvikling fordeler sig på fire fokusområder, som du kan læse mere om herunder.

MANGE VED IKKE, HVOR DE KAN FÅ HJÆLP OG KENDER IKKE REGLERNE

56%

ved ikke, at arbejdsrelateret digital chikane er omfattet af arbejdsmiljøloven, som noget arbejdspladsen har pligt til at håndtere og forebygge på linje med fysisk vold og trusler om vold.

28%

Selvom at arbejdsrelateret digital chikane er udbredt, er der mange, som ikke fortæller deres arbejdsgiver om deres oplevelser med digital chikane.

November 22

læs vores Undersøgelse om Digital chikane på det private arbejsmarked (2021)

Animation afkvinde, som kigger nedtryk ned i bordet foran computeren. Ud af computeren kommer talebobler og pegende fingre.
September 2019
Hjælp til digital vold