København, den 7. juni 2021
Att.: justitsminister Nick Hækkerup
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
————————————————————————-
Til justitsminister Nick Hækkerup,
DR bragte den 6. juni i 21Søndag et kritisk indslag om politiets efterforskning og håndtering af et større sagskompleks om digitale krænkelser. I løbet af årene 2015 til 2019 har hele 169 unge piger helt ned til 11 år været udsat for grooming og digitale krænkelser (hurtcore) fra samme gerningsperson.
Alle politikredse med undtagelse af Bornholms politikreds har i perioden modtaget flere anmeldelser. I alt 68 anmeldelser er der indgivet. DR kunne fortælle, at politiet i knapt et år har kendt gerningspersonens identitet uden at opsøge ham. I denne periode afpressede og udsatte han 134 ofre for overgreb.
På trods af de mange anmeldelser samt enslydende trusler og fremgangsmåde er sagerne ikke blevet kædet sammen. I en af politikredsene har politiet overfor DR forklaret, at de ikke havde informationer, der gav dem anledning til at tro, at der var tale om en serieforbryder.
Sagskomplekset minder om et andet sagskompleks om digitale krænkelser, som vi beskrev i et brev den 27. oktober 2020 https://digitaltansvar.dk/nyheder/aabent-brev-til-justitsministeren/
Her havde en stribe kvinder og organisationer modtaget enslydende trusler uden, at sagerne var blevet kædet sammen. Også her var truslernes ordlyd og fremgangsmåde ensartet.
Sagskomplekserne tegner et billede af en organisatorisk udfordring i sager om digitale krænkelser, hvor anmeldelser enten ikke bliver vurderet centralt eller efterfølgende ikke bliver sendt ud og handlet på i landets øvrige politikredse.
Undersøgelse af sagsgange i håndteringen af anmeldelser om digitale krænkelser Vi er enige med ministeren i, at der er behov for en redegørelse fra Rigspolitiet. Hvis redegørelsen peger på en uhensigtsmæssig håndtering af sagerne, mener vi, at der bør sættes en undersøgelse i gang. Formålet er at få konkrete anbefalinger hurtigst muligt for bedre sagsgange i håndteringen af anmeldelser om digitale krænkelser for at forebygge lignende sager.
En undersøgelse handler således ikke om at placere ansvar og pege fingre. Formålet med en undersøgelse er alene at afdække, om sagsgangene mellem politikredsene og politiets nye national efterforskningsenhed fungerer optimalt.
Idéen med den nye nationale efterforskningsenhed, hvor specialiseret viden og kompetencer om digital kriminalitet er samlet, giver god mening. Særligt fordi der i disse sager ofte er tale om kriminalitet, som går på tværs af politikredse. Man kan dog frygte, at efterforskningsenheden ikke vil kunne forebygge lignende sager i fremtiden, hvis enheden ikke får mulighed for at følge sagerne til dørs og bevare det samlede overblik. I det pågældende sagsforløb var Nationalt Cyber Crime Center, NC3, ifølge DR involveret – indledningsvist – mens sagerne herefter blev sendt ud i kredsene, hvor de blev håndteret forskelligt, og overblikket ikke blev bevaret.
VI håber, at en redegørelse og en eventuel undersøgelse vil sikre, at sager som denne – om meget alvorlige digitale krænkelser – bliver grebet, kædet sammen, håndteret og fulgt helt til dørs. Vi har som samfund ikke råd til, at flere børn og unge bliver ramt, tabt og ødelagt pga. manglende faste processer og sagsgange, som ikke afspejler denne form for kriminalitet.
Med venlig hilsen,
Miriam Michaelsen, bestyrelsesformand i Digitalt Ansvar, Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær for Red Barnet, Henriette Laursen, direktør i KVINFO, Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, Nanna Højlund, forkvinde for Kvinderådet, Christian Mogensen, Center for Digital Pædagogik, Lene Stavngaard, National Chef i Sex & Samfund, Helena G. Hansen, forkvinde i Dansk Kvindesamfund, Joan-Søstrene, Mediesundhed for børn og unge, DareGender og Offerrådgivningen.