Digital vold

Knap hver tiende privatansatte er udsat for digital chikane

Digital chikane rammer ikke kun kendte og debattører. Digital chikane er i mange tilfælde også et problem for butiksassistenten, dyrlægen, kokken og andre, hvis job ikke kræver, at de er synlige i medierne. Det viser den første kortlægning af digital chikane blandt privatansatte i Danmark.  

Digitalt Ansvar har i samarbejde med Velliv Foreningen kortlagt omfanget af digital chikane på det private arbejdsmarked.

LÆS RAPPORTEN HER: Digital chikane på det private arbejdsmarked (pdf)

Undersøgelsen viser, at digital chikane er udbredt og rammer bredt på tværs af brancher. Knap hver tiende af de privatansatte, der har digital kontakt med kunder, klienter, samarbejdspartnere eller andre udenfor deres virksomhed, har været udsat for trusler, hadefulde kommentarer, afpresning eller løgne spredt om dem på nettet. 

For hver tredje ansat sker det mindst en gang om måneden. For en stor del ansatte er digital chikane altså en hel almindelig del af deres arbejdsliv.  

X-Factor-deltagere satte ord på det, som mange oplever i jobbet  

Samtidig har langt de fleste privatansatte den opfattelse, at de står alene med problemet. Hele 84 %, hvilket svarer til fem ud af seks privatansatte, svarer, at de anser det som deres eget ansvar at undgå og håndtere digital chikane, viser undersøgelsen.  

Selvom det først er nu, digital chikane er blevet kortlagt på det private arbejdsmarked, har emnet tidligere fået opmærksomhed i medierne. Blandt andet startede X-Factor-værter og –deltagere debatten om digital chikane i foråret, hvor flere stod frem med deres oplevelse af at blive digitalt chikaneret på baggrund af deres TV-optræden. De står dog langt fra alene som ofre for digital chikane. Overraskende mange danskere rammes og er påvirket af chikane online, viser undersøgelsen.   

”Jeg havde en kollega som måtte gå ud og græde tre gange den dag, fordi folk råbte ad hende. Og hun kom aldrig igen. Alle ved det sker. Det er en del af jobbet,” fortæller en kvinde i kommunikation/IT-branchen i tyverne. 

Digital chikane har konsekvenser for knap halvdelen  

I nogle arbejdskulturer er der en tendens til, at man ikke tager digital chikane lige så alvorligt som eksempelvis fysisk vold eller trusler. Digital chikane kan dog ikke affejes som ligegyldigt, bare fordi det foregår på nettet.  

Undersøgelsen viser, at den digital chikane ikke er ubetydelig, men har klare konsekvenser for den ansatte og arbejdspladsen som helhed. Af dem, der har været udsat for digital chikane, fortæller knap halvdelen, at chikanen har påvirket dem psykisk eller fysisk. Flest har oplevet angst, vrede, hjertebanken, eller søvnproblemer, men også fx koncentrations- og hukommelsesproblemer, formindsket arbejdslyst og overvejelser om at sige op, er blandt almindelige følger af den digitale chikane. 

Flertal oplever, at ansvaret er deres eget, og føler sig ikke klædt på 

Fem ud af seks mener selv, de har ansvaret for at undgå og håndtere digital chikane. Et stort flertal ser altså digital chikane som noget, de selv har ansvar for at håndtere, men samtidig føler størstedelen af de privatansatte sig ikke tilstrækkeligt klædt på til det. 64 % oplever, at de eller deres kollegaer er tilstrækkeligt klædt på til at håndtere digital chikane. 

Hver tredje tager forholdsregler 

Hver tredje føler sig direkte nødsaget til at tage særlige forholdsregler for at mindske risikoen for at blive udsat for digital chikane, når de arbejder.  Eksempelvis ved at bruge dæknavne i arbejdssammenhænge eller at lukke profiler på sociale medier.  

”Hvis jeg mærker, at de godt kunne misfortolke, så kigger jeg dem ikke direkte i øjnene (…) Jeg forsøger også at smalltalk mindre med de her mænd, hvis jeg føler, at de vil misforstå det” fortæller en kvindelig butiksmedarbejder i tyverne.  

Selvom chikanen er udbredt, er der mange (28 %), som går alene med det, og ikke fortæller deres arbejdsgiver om chikanen, viser undersøgelsen. 

Mange ved ikke, hvor de kan få hjælp, og kender ikke reglerne  

Hver tredje er uvidende om, hvem de kan få hjælp fra, hvis de udsættes for digital chikane. Det tegner et samlet billede af mangel på oplysning, viden og klare retningslinjer. Hele 56 % ved ikke, at digital chikane i arbejdet er omfattet af arbejdsmiljøloven, som noget arbejdspladsen har pligt til at håndtere og forebygge på linje med fysisk vold og trusler om vold.  

Chikanen rammer på tværs af brancher  

Digital chikane er en udfordring i alle brancher, men mest udbredt i transport og service-branchen og forekommer mindst i industrien. Det er altså et generelt arbejdsmiljøproblem, alle arbejdsgivere må forholde sig til.  

Chikanen er udbredt på især Facebook 

Det er særligt på de sociale medier, den digitale chikane foregår. Knap halvdelen har oplevet chikane fra eksterne personer på de sociale medier. Det er primært via Facebook (23 %.). Selvom chikanen er udbredt, er der mange (28 %), som går alene med det, og ikke fortæller deres arbejdsgiver om chikanen, viser undersøgelsen. 

”Der er en som har truet mig med at slå min hund ihjel. Jeg har jo et billede af min hund på Facebook. Den nat havde jeg lidt svært ved at sove,” fortæller en mandlig butiksmedarbejder i tyverne.  

Fremtiden bliver kun mere digital 

I takt med den teknologiske udvikling vokser andelen af digital kontakt i danskernes arbejdsliv, både internt på arbejdspladsen men også eksternt med kunder, borgere, samarbejdspartnere mv.  

Kortlægningen viser, at det ikke er uden omkostninger og bivirkninger. Særligt arbejdsgivere bør have fokus på, hvad de digitale kommunikationsformer har af betydning for deres medarbejdere. Arbejdsmarkedet bliver stadig mere digitalt, og det kaldet på konkrete og effektive løsninger, der kan implementeres i og på tværs af forskellige brancher.  

Om undersøgelsen  

Undersøgelsen er foretaget af Epinion for Digitalt Ansvar med midler fra Velliv Foreningen. 
 

·    Undersøgelsen er gennemført som en kvantitativ survey blandt danskere i alderen 18-65 år, der i deres arbejde har digital kontakt med eksterne personer (fx kunder, borgere, leverandører eller samarbejdspartnere).  

·    Resultaterne bygger på besvarelser fra i alt 2.007 respondenter som i rapporten omtales ”de privat beskæftigede”. 

·    Data er indsamlet i perioden fra den 4. februar 2021 til den 22. februar 2021. 

Del denne nyhed

Del på twitter
Del på linkedin