Hvad er ulovlig billeddeling? Omfang og konsekvenser

Ulovlig billeddeling er en af de mest almindelige former for digital vold. Det sker, når andre deler et billede eller andet intimt materiale af dig, uden du selv har givet samtykke til det. Ulovlig billeddeling har ofte store og varige konsekvenser for ofrene.

Hvad er ulovlig billeddeling?

Det er ulovlig billeddeling, når nogen deler eller videresender billeder eller videoer af andre uden deres samtykke. I Digitalt Ansvar fokuserer vi primært på ulovlig billeddeling, der omfatter intimt materiale, som fx nøgenbilleder eller videoer med seksuelt indhold. Materialet kan også være kunstigt fremstillet uden samtykke fra den afbildede.

Delingen sker ofte på sociale medier, via beskeder eller på andre platforme. I Digitalt Ansvar har vi senest afdækket køb og salg af intimt materiale uden samtykke på platformen Telegram.

Af Digitalt Ansvars undersøgelse, Delt uden samtykke, fremgår det, at 1,5 procent af befolkningen har fået delt privat eller intimt billedmateriale uden deres samtykke inden for de seneste 12 måneder. Det svarer til 75.000 danskere.

I tabellen nedenfor kan du se, hvordan ofrene fordeler sig i de forskellige aldersgrupper:

Tabel over andel af personer, der har været udsat for deling af privat eller intimt billedmateriale uden samtykke

Delt uden samtykke på Telegram

Citat fra bruger i Telegram-gruppe, som lyder "HAr gjort det her i flere år hvor der ikke er sket noget har tjent over 100.000 kr på Telegram"

Sådan skriver en bruger på Telegram om den “forretning”, som ulovlig deling, køb og salg af intime billeder og videoer uden samtykke kan siges at være blevet på platformen.

Citatet stammer fra en undersøgelse foretaget af Digitalt Ansvar i december 2024, som viser, at omkring 10.000 danske brugere på den ene eller anden måde deltager i den ulovlige billeddeling på platformen, der har minimum 20 både åbne og lukkede grupper dedikeret til formålet.

I praksis fungerer grupper på Telegram derfor som et digitalt supermarked for ulovligt indhold, hvor danske piger og kvinders intime billed- og videomateriale forhandles som en vare uden deres samtykke eller vidende.

Medlemmerne i grupperne opfordrer hinanden til at dele lækket materiale ved at lave konkurrencer, hvor brugerne belønnes økonomisk for at dele mest muligt materiale:

Citat af bruger i en Telegram-gruppe, som lyder "den der sender flest leaks inden den første får 750 kroner direkte på mobilepay. Det skal være danske leaks (...) held og lykke boys"

Konkurrencer anvendes altså til at motivere brugere til at dele lækket materiale, som derfor bliver en vare, der holder gruppens online fællesskab aktivt og attraktivt.

I grupperne sælges ikke kun billeder og video, men også adgangsbilletter til private grupper, som tiltrækker og fastholder kunderne i butikken. Derudover efterspørges personoplysninger på kvinderne såsom navn, geografisk placering eller profiloplysninger på den pågældendes Snapchat eller Instagram.

På denne baggrund bruges grupperne til at udstille og udskamme piger og kvinder med nedladende og misogyne beskrivelser (fx ”hun er en luder” eller ”hun har løjet overfor mig”). Brugerne argumenterer altså i vid udstrækning for, hvorfor kvinderne fortjener at blive hængt ud gennem deling af deres materiale. Deling af kvindernes personoplysninger, der også kan betegnes som doxxing – en uberettiget offentliggørelse af privatinformationer - muliggør samtidig udskamning af ofrene i deres nærmiljø.

Sælgerne på Telegram ser ud til at kunne gøre en god forretning, da der tilsyneladende ikke er en stor risiko eller konsekvens forbundet med at tjene penge på ulovlig deling. Når grupper på Telegram fungerer som et illegalt digitalt supermarked for intime billeder og videoer, tyder det nemlig på, at Telegram gør meget lidt – hvis noget – for at stoppe den ulovlige aktivitet. Dette på trods af, at ulovlig billeddeling kan have enorme, langstrakte konsekvenser for ofrene.

Læs også: Digital vold og chikane

Konsekvenserne ved ulovlig billeddeling

Ulovlig billeddeling kan have alvorlige konsekvenser for ofrene, både psykisk og socialt. Mange oplever skam, angst og isolering, fordi deres billeder bliver delt imod deres vilje. Det kan også føre til mobning eller chikane, især hvis billederne bliver spredt bredt.

Længere citat fra 24-årigt kvindeligt offer for videregivlese af videomateriale uden samtykke. Hun følte sig magtesløs og ydmyget.

Mange ofre er formodentligt heller ikke bekendte med, at billed- eller videomateriale er blevet videredelt, særligt hvis det er blevet delt eller solgt på et internationalt marked eller i lukkede fora på internettet.
‍
Delinger af billedmateriale uden samtykke kan sprede sig hurtigt på nettet. Det betyder, at forbrydelsen gentager sig, involverer flere gerningspersoner og kan gøre det meget svært at få indholdet fjernet igen.

Ulovlig billeddeling kan altså have vidtrækkende konsekvenser for ofrene, der ofte står magtesløse i forsøget på at få fjernet materialet og dermed lever med risikoen for, at materialet fortsætter med at cirkulere på nettet. Derfor er det vigtigt at stoppe delingen og søge hjælp, hvis man selv eller en, man kender, bliver udsat for denne krænkelse.

I podcastserien ”I Krænkernes Klør” fortæller seks unge deres historier om digital vold og digitale krænkelser, herunder oplevelser med ulovlig billeddeling. Podcastrækken består af seks afsnit og er produceret til undervisningsbrug af Projekt M med sparring fra Digitalt Ansvar.

Podcast: I Krænkernes Klør

Hvad siger straffeloven?

Ifølge straffelovens § 264d er det ulovligt at dele billeder eller videoer af andre, hvis de er i private eller intime situationer, uden deres samtykke. Dette gælder, selvom personen, der deler billederne, ikke havde til hensigt at skade nogen. Overtrædelse af denne lov kan føre til bøder eller fængselsstraf. Loven er vigtig for at beskytte privatlivets fred og sikre, at alle har kontrol over deres egne billeder.

Herudover er det også vigtigt at understrege, at hvis man deler intime video- eller billedmateriale af personer under 18, kan man også dømmes under straffelovens §235 for besiddelse og deling af seksuelt misbrug af børn, som har en strafferamme på op til seks år.

Støder du på krænkende eller ulovligt indhold af dig selv eller indhold af andre på nettet, som du mistænker for at være ulovligt, kan du anmelde det til den pågældende platform og politiet.

Du kan søge hjælp, hvis du har været udsat for digital vold her.

Andre eksempler på ulovlig billeddeling

Ulovlig billeddeling kan se ud på mange måder. Du kan læse om nogle af dem herunder:

Sextortion
Sextortion eller ”sexafpresning” er afpresning eller trusler om fx deling af intimt billed- eller videomateriale af en person, hvis vedkommende ikke gør, hvad afpresseren forlanger. Der er altså ikke altid tale om deling af materiale, men trusler om det.

Selvom sextortion griber ind i privatlivet, har sagerne ofte karakter af at være scams med økonomiske motiver.

Fra 2019 til 2022 er antallet af anmeldelser af sextortion steget fra 374 til 855, hvilket svarer til en stigning på 130%.

Læs mere om sextortion i vores ordbog her.
Hurtcore
Hurtcore er et fænomen, hvor typisk unge kvinder og piger presses til at gøre skade på sig selv på forskellige måder.

Det kan foregå gennem grooming, hvor ofret overtales til at dele let påklædte billeder, hvorefter gerningspersonen bruger materialet til yderligere afpresning af ofret.

Ofre for 'hurtcore' kan blandt andet opleve at blive presset til at optage sig selv, mens de begår selvskade eller udfører seksualiserede handlinger på sig selv eller andre ufrivillige eller ydmygende handlinger. I mange sager bliver billederne også delt af gerningsmanden.

Læs mere om hurtcore i vores ordbog her.
Manipuleret seksuelt materiale (MSM)
Manipuleret seksuelt materiale er video- billede- eller lydmateriale af seksuel karakter, som er skabt med kunstig intelligens – ofte uden samtykke fra den medvirkende. Det er fx MSM, når et billede af en påklædt person ændres eller manipuleres, så personen fremstår nøgen på billedet.

Fænomenet kendes også som ’deepfakes’ eller ’deepfake porno’. Da materialet ikke er pornografisk i traditionel forstand, men oftere har karakter af digital vold og chikane, anvender vi i Digitalt Ansvar ikke de termer.

Digitalt Ansvar arbejder indgående med manipuleret seksuelt materiale (MSM). Vi ved, at det er et voksende problem, og at det oftest er kvinder, der bliver ofre. At blive offer for MSM sker både for kendte personer og ikke-kendte personer, men det har uagtet store konsekvenser og bør sidestilles med andre billedebaserede overgreb, såsom ulovlig deling af intimt billedmateriale.

I Danmark er det kun ulovligt at dele MSM uden samtykke. Regeringen arbejder dog på også at gøre fremstillingen af materialet uden samtykke ulovligt. Den nye lovgivning forventes at træde i kraft juli 2025.

Digitalt Ansvar har vi tidligere dokumenteret, hvordan søgemaskiner som Google og Bing bidrager til spredningen af manipuleret seksuelt materiale (MSM).

Du kan læse mere om manipuleret seksuelt materiale her eller finde flere eksempler på digital vold i vores ordbog.

Læs også: Hvad er manipuleret seksuelt materiale?

Spørgsmål og svar

Digitalt ansvar anbefaler

Danmark bør arbejde for, at Telegram pålægges de samme EU-forpligtelser

Den danske regering bør arbejde for, at Telegram pålægges de samme EU-forpligtelser om at begrænse ulovlig aktivitet som platforme som Snapchat og Instagram. Dette kræver en ændring af reglerne, så forpligtelserne også gælder virksomheder med færre end 45 millioner månedlige brugere i EU.

digitalt ansvar anbefaler

Søgemaskiner skal deindeksere ulovligt indhold

Søgemaskiner skal mere aktivt fjerne hjemmesider på domæneniveau fra deres indeks, hvis de indeholder ulovligt indhold. De har en pligt jf. DSA’en til at begrænse systemiske risici (læs her om DSA og systemiske risici).

digitalt ansvar anbefaler

Digitale tjenester skal forpligtes på at fjerne ulovligt indhold

Telegram og andre digitale tjenester skal forpligtes til at fjerne video- og billedmateriale af seksuel karakter, der ulovligt deles og sælges på platformene.

Læs mere om ulovlig billeddeling

Lovgivning om ulovlig billeddeling

Rettighedsalliancen: Undervisningsforløb til unge om billeddeling og samtykke

Filmcentralen: Undervisningsmateriale til børn i grundskolen om deling af intime billeder på nettet

Digitalt Ansvars seneste analyser og undersøgelser relateret til ulovlig billeddeling

december 2024

Delt uden samtykke på Telegram

Digitalt Ansvar har kortlagt det danske marked for køb og salg af intimt materiale uden samtykke på platformen Telegram samt antallet af danske ofre. Tallene vidner om, at manglende regulering har muliggjort et voksende kommercielt marked for ulovligt intimt materiale.

Download PDF

maj 2024

ANALYSE: BAG OM GOOGLE OG BINGS ANMELDELSESSYSTEM

Vi har undersøgt Google Search og Microsoft Bings anmeldelsessystem ved at indgive en række anmeldelser af søgeresultater, der henviser til hjemmesider med manipuleret seksuelt materiale – også kendt som ’deepfake porno’.

Download

februar 2024

GOOGLE OG BING: EN REKLAMESØJLE FOR FALSKE NØGENBILLEDER

En analyse af søgemaskinernes ansvar for spredningen af manipuleret seksuelt materiale - også kendt som 'deepfake porno'.

Download

Senest opdateret 14-03-2025.

Kontakt

Ulovlig billeddeling: Omfang og konsekvenser

Ulovlig billeddeling er en af de mest almindelige former for digital vold. Det sker, når andre deler et billede eller andet intimt materiale af dig, uden du selv har givet samtykke til det. Ulovlig billeddeling har ofte store og varige konsekvenser for ofrene.