Konsekvenser ved digitalE OVERGREB
TW: denne side indeholder omtale af selvmord, mm.
Digitale overgreb koster. Digitale krænkelser og digital vold kan have store helbredsmæssige konsekvenser for både ofre og pårørende, og kan bl.a. resultere i PTSD, depression og angst. Mange af de langsigtede konsekvenser for ofre for digitale krænkelser ligner således dem, der ses hos ofre for fysiske krænkelser og -vold¹.
Der kan endvidere være store økonomiske omkostninger forbundet med digitale overgreb, både for den enkelte og for samfundet som helhed – fx på grund af nedsat arbejdsevne og sygemeldinger blandt ofrene.
Hertil kommer de demokratiske konsekvenser, der handler om at særligt piger og kvinder udsættes for digital vold og digitale krænkelser samt den skævvridning det medfører, bl.a. når man kigger på deltagelse i den offentlige debat.
INDIVIDUELLE KONSEKVENSER
For at forstå alvoren af digital vold og digitale krænkelser er det afgørende at tale om den skade sagerne kan forvolde, både i de enkelte ofres liv og på et samfundsmæssigt plan.
I forhold til de individuelle konsekvenser er der ofte tale om skade, der ikke er begrænset til ofrenes online liv. Den kan i høj grad også gribe ind i ofrenes ”offline” tilværelse. Området er stadig underbelyst, men den viden vi har – fra forskning og personlige vidnesbyrd – fortæller således om alvorlige psykiske og fysiske omkostninger.
Helbredsmæssige konsekvenser
Den forskning, der er lavet indenfor feltet, har især kigget på digital mobning og -chikane, og særligt blandt børn eller unge. Her har man fundet en klar tendens til at konsekvenserne ved mobning eller chikane på nettet afspejler dem, man kender fra den “fysiske” oplevelse af fænomenerne. Det inkluderer ofre, der trækker sig fra deres sociale liv, øget angst, paranoia, stress, stofmisbrug samt depressive symptomer og selvmordstanker/-forsøg².
Flere undersøgelser af digital mobning (cybermobning) blandt unge viser, at ofrene er langt mere tilbøjelige til at have selvmordstanker end deres aldersfæller³. Man ved også at digital mobning og digitale krænkelser har ført til selvmord. Et velkendt eksempel er den amerikansk universitetsstuderende, Tyler Clementi, der i 2010 tog sit eget liv efter at medstuderende havde brugt et webcam til at udspionere, optage og senere hen udgive hans seksuelle aktiviteter på nettet. Sagen fik stor international opmærksomhed.
Forskning har samtidig vist tegn på, at ikke alle former for digitale krænkelser bliver opfattet som lige alvorlige blandt ofre, og at det kan have indflydelse på hvilke mén den enkelte oplever. En survey, der blev udført blandt 1.277 tyske teenagere tilbage i 2009, viste fx at misbrug af billeder/video og konkrete trusler eller afpresning var mere emotionel stressende for ofrene end bl.a. online seksualiseret chikane4.
Men jo mere intens eller ”længerevarende” den digitale krænkelse er, jo større bliver risikoen for negative reaktioner hos ofret som regel. Det samme gælder, hvis den digitale krænkelse sker samtidig med, at ofret er udsat for fysiske krænkelser5.
HVAD ER DIGITALE OVERGREB?
Digitale krænkelser og digital vold kan tage mange former og tæller både hadfuld tale, afpresning, identitetstyveri, stalking, hacking, ulovlig billeddeling, mv. Læs mere om de enkelte fænomener i vores ordbog.
SAMFUNDSMÆSSIGE KONSEKVENSER
Allerede i 2015 rapporterede UN Women at op mod 73% af alle kvinder havde oplevet eller været udsat for en form for digital vold, og siden da er vores digitale tilstedeværelse og forbrug kun vokset.
Et så stort omfang af digital vold har selvfølgelig sociale og økonomiske konsekvenser på et samfundsmæssigt plan6.
Økonomiske konsekvenser
Udover de finansielle omkostninger, der kan være for det enkelte offer for digitale krænkelser eller digital vold (fx udgifter til juridisk bistand), koster problemet også samfundet rent økonomisk. Det kan blandt andet dreje sig om øgede udgifter indenfor politi/retsystemet og sundhedssvæsenet.
Men det kan også handle om et fald i produktiviteten, hvis flere sygemelder sig eller bliver uarbejdsdygtige som konsekvens af digitale krænkelser. På det seneste er der kommet øget opmærksomhed på digital chikane som et arbejdsmiljøproblem efter man flere steder har set eksempler på sager, hvor medarbejdere hænges ud online.
I samarbejde med Velliv Foreningen arbejder vi på at kortlægge omfanget af digital chikane blandt ansatte med borger- eller kundekontakt på brancheniveau. Det projekt kan du læse mere om her.
Demokratiske konsekvenser
En hård tone på de sociale medier, frygten for trusler eller chikane afholder allerede mange fra at deltage i den offentlige debat og dermed fra at udnytte deres ytringsfrihed. Det er et demokratisk problem, særligt fordi det i højere grad er kvinder (og personer med minoritetsidentiteter), der holder sig tilbage.
Generelt og internationalt taler man også om et voksende “gender use gap” i forhold til hvor mange kvinder, der har adgang til og benytter sig af nettet7. For at tage hånd om skævvridningen er det nødvendigt at sætte fokus på den mangel på tryghed, sikkerhed og beskyttelse af privatlivet, som mange oplever online.
I samarbejde med Epinion udarbejdede Digitalt Ansvar, i efteråret 2020, en undersøgelse, der kiggede nærmere på netop digitale krænkelser og den påvirkning de har for vores adfærd på nettet. Læs mere her.
Når man udsættes for en forbrydelse – som en digital krænkelse – skal man også kunne regne med retssystemet. Det er helt afgørende i forhold til at fastholde tilliden til demokratiet.
Men i mange tilfælde oplever ofre stadig at deres sag droppes af politiet, fx fordi gerningspersonen er anonym eller fordi en deling går på tværs af landegrænser, og det har besværliggjort efterforskningsarbejdet. Manglende ressourcer eller lav kapacitet til at rejse tiltale i (komplekse) sager om digitale krænkelser samt et muligt misforhold mellem forbrydelse og straf kan afholde ofre fra at anmelde. Det opretholder et negativt mønster, hvor gerningspersonerne ”beskyttes” og hvor ofre ikke opnår tilstrækkelig retfærdighed8+9.
REFERENCER
1) Hawker, D., & Boulton, M. (2000). Twenty years’ research on peer victimization and psychological maladjustment: A meta-analytic review of cross-sectional studies. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 41(4), 441–455.
2) Priya Seetharaman & Eshan Bhatt (2019). Online peer victimization. Journal of Information Technology Case and Application Research, 21:3-4, 115-123.
3) Annenberg Public Policy Center (2010, December 22). ‘Adolescent and young adult victims of cyber-bullying at increased risk of suicide’.
4) Staude-Müller, F., Bliesener, T. and Nowak, N. 2009. Cyberbullying Und Opfererfahrungen von Kindern Und Jugendlichen Im Web 2.0 [Cyberbullying and Children and Adolescents’ Victimization Experiences in Web 2.0]. Kinder- und Jugendschutz in Wissenschaft und Praxis, 42–47.
5) Frithjof Staude-Müller, Britta Hansen & Melanie Voss (2012). How stressful is online victimization? Effects of victim’s personality and properties of the incident. European Journal of Developmental Psychology, 9:2, 260-274.
6) UN Women (2015). Cyber violence against women and girls: a world-wide wake-up call – a report by the un broadband commission for digital development working group on broadband and gender.
7) GSMA (2015). Bridging the Gender Gap: Women’s Mobile Access and Usage in Low and Middle Income Countries.
8) Regeringen (2017). Skærpet indsats mod digitale sexkrænkelser.
9) Tessa Cole, Christina Policastro, Courtney Crittenden & Karen McGuffee (2020). Freedom to Post or Invasion of Privacy? Analysis of U.S. Revenge Porn State Statutes. Victims & Offenders, 15:4, 483-498.