EU stiller en række krav til virksomheder på nettet, teknologi og myndigheder. Men EU-lovgivningen løser ikke alle udfordringer. Dels mangler der stadig lovgivning, som for eksempel beskytter børn online og sikrer at alle borgere kan få hjælp, så snart de udsættes for kriminalitet på nettet, og klare krav til tech-virksomhederne om at fjerne ulovligt indhold og sikre folks privatliv.
EU-reglerne er et minimum-niveau, som betyder, at vi også herhjemme skal se på, om de love og regler vi har, skaber det digitale sikkerhedsnet, vi har brug for. Som udsat for digital vold fra enten private eller tech-virksomheder risikerer man altså i dag at stå meget alene. Det vil vi lave om på.
eller give Straffelovrådet til opgave at vurdere muligheden for at styrke indsatsen mod digital afpresning, ofres privatlivsbeskyttelse og gerningspersoners mulighed for at gemme sig bag anonymitet.
Politi og myndigheder skal have tilstrækkelige ressourcer til at tage hånd om de mange anmeldelser af digital vold, de modtager.
Regeringen bør give den nationale myndighed, som skal være koordinator og tilsynsmyndighed for digitale tjenester, jf. forordningens for digitale tjenester (DSA), mulighed for at sende strakspåbud til digitale tjenester, som sociale medier, om at fjerne ulovligt indhold eller stoppe kriminel aktivitet. Dette kunne ske via en simpel anmeldelsesportal for borgere og virksomheder og kort, standardiseret sagsbehandling hos myndigheden.
