digital vold

Digital vold er digitale handlinger, der er egnede til at skade en person psykisk eller krænke dennes privatliv gennem nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd. En ”digital handling” er en handling, der udføres ved brug af et digitalt medie eller teknologi som f.eks. en computer, tablet, GPS eller telefon. Privatliv skal forstås i overensstemmelse med begrebet ”familie- og privatliv” som defineret i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Privatlivet omfatter således også en persons omdømme og arbejdsliv.

Digital vold er dermed en samlebetegnelse for skadelige handlinger online, som både rummer ulovlige og ikke-ulovlige skadelige handlinger.

Udøverne af digital vold er dertil ikke altid mennesker i kød og blod. For virkeligheden er den, at teknologi som algoritmer i dag er med til at forårsage og forstærke det skadelige og voldelige, vi ser på nettet, og som griber ind i det omgivende samfund.

I Danmark blev mange først bekendt med skadelige digitale handlinger gennem begrebet ”hævnporno” og debatten om ”den hårde tone” og den ”hadefulde debat” i midten af 2010’erne.

Men hævnporno er som begreb ikke særligt dækkende, da hævn ikke altid er et motiv, og ordet kun dækker ulovlig billeddeling. Ligeledes er ”tonen” hverken dækkende eller et særligt præcist begreb, da det som udgangspunkt kun handler om sprog i debatter og synes at dække alt fra dødstrusler til vulgært sprogbrug.

For at få et fælles sprog og forståelse for de skadelige fænomener, der foregår via digitale medier og teknologier, udarbejdede Digitalt Ansvar i 2021 i samarbejde med medlemmer, organisationer og fagpersoner en fælles definition af digital vold.

Digital vold kan se ud på forskellige måder og udvikler sig hele tiden i takt med teknologien.

Manipuleret seksuelt materiale (MSM): Digitalt Ansvar arbejder indgående med manipuleret seksuelt materiale (MSM). Vi ved, at omfanget stiger, og at det hovedsageligt er kvinder, der bliver ofre. At blive offer for MSM sker både for kendte personer og ikke-kendte personer, men det har uagtet store konsekvenser og bør sidestilles med andre billedebaserede overgreb, såsom ulovlig deling af intimt billedmateriale. Der er f.eks. tale om MSM, når et billede af en påklædt person ændres eller manipuleres, så personen fremstår nøgen på billedet. Det kender vi som falske nøgenbilleder eller deepfake porno. I Danmark er det ulovligt at dele MSM af personer, som ikke har givet samtykke til deling. Læs mere om MSM her.
‍‍
Ulovlig billeddeling: At få delt intime billeder eller videoer uden samtykke. Videredelingen er ulovlig og kan straffes efter Straffelovens §264d. Deler man videoer og billeder af børn og unge under 15 år, kan man også straffes for besiddelse og deling af seksuelt misbrug af børn.Er du, eller en du kender, offer for denne form for digital vold, kan det anmeldes til politiet.

Sextortion: Sextortion eller ”sexafpresning” er afpresning eller trusler om fx deling af intimt billed- eller videomateriale af en person, hvis vedkommende ikke gør, hvad afpresseren forlanger. På trods af at sextortion griber ind i privatlivet, har sagerne ofte karakter af at være scams med økonomisk vinding som motiv.

Du kan finde flere eksempler på digital vold i vores ordbog, og du kan dykke ned i vores forskellige analyser og undersøgelser, som knytter sig til digital vold her.

Digital vold kan –ligesom andre former for vold – have alvorlige følger for offeret. Digital vold nedbryder offerets identitet, selvværd og selvtillid, og kan føre til forskellige psykiske mén og skader hos offeret.

Ofte har digital vold også konsekvenser for offerets mulighed for at navigere i en digitaliseret verden. Det kan opstå, når ofre udelukkes af deres hackede profiler, eller gerningspersoner chikanerer ofre i en sådan grad, at de føler sig tvunget til at forlade platforme, som ellers var rammesættende for deres daglige liv.