lovgivning for sociale medier

Har vi brug for lovgivning for sociale medier? Eller skal de fortsat have frihed til selv at bestemme over indholdet på deres tjenester? Vil lovgivning  gå ud over ytringsfriheden? Eller vil lovgivning styrke vores rettigheder online og få flere til at deltage i den offentlige debat?

Debatten om lovgivning for sociale medier er aktuel og vigtigt. Sager om ulovligt indhold der deles og spredes, hadtale, misinformation, vælgermanipulation m.fl. er nogle af de problemstillinger, der de seneste år har tydeliggjort behovet for at diskutere, om lovgivningen for sociale medier er tidssvarende og tilstrækkelig. 

LOVGIVNINGEN ER STADIG UKLAR 

I dag har vi ikke selvstændig lovgivning, der klart definerer, hvilket ansvar de sociale medier har i forhold til det indhold, der ligger og spredes via deres tjenester. Der er således ikke målrettet dansk lovgivning med bestemmelser om håndtering af ulovligt indhold. Vi har derimod lovgivning, der gælder de traditionelle medier, og regler, der gælder dem, der lægger noget op eller deler.


MERE FRIHED END ANSVAR

EU-regler fra 2000, som blev udformet før sociale medier kom til, siger noget om de sociale mediers ansvar, men desværre ikke meget. Direktivet kan opdeles i to dele, der tilsammen sikrer dem en yderst favorabel juridisk position:

  1. Direktivet sikrer først og fremmest, at de såkaldte ” informationssamfundstjenester” ikke ifalder redaktøransvar på lige fod med fx. en avis eller en TV-kanal. Det betyder, at sociale medier som udgangspunkt ikke kan blive holdt ansvarlige for deres brugeres ulovlige aktivitet.
  2. Sekundært giver direktivet mulighed for, at selv hvis sociale medier beslutter sig for at moderere indholdet på deres sites – lovligt såvel som ulovligt – så ifalder de ikke redaktøransvar, selvom de eksklusivt kan bestemme, hvilket indhold de gør tilgængeligt og på den måde i praksis agerer redaktører. Lovgivningen, giver derfor i dag sociale medier en udpræget frihed for ansvar.
 
I Digitalt Ansvar har vi – sammen med professor i jura ved Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller – analyseret de sociale mediers ansvar.

et flertal af danskerne ønsker regulering

I TYSKLAND ER DER BRED OPBAKNING TIL REGULERINGEN AF SOCIALE MEDIER OG DET SAMME GØR SIG GÆLDENDE I DANMARK. DET VISER EN REPRÆSENTATIV MÅLING, FORETAGET AF EPINION FOR DIGITALT ANSVAR I EFTERÅRET 2020.

VIRKER LOVGIVNINGEN I TYSKLAND?

Lovgivning for tjenester, som Facebook, Twitter og Youtube, i Tyskland giver ofre mulighed for at handle og det kan være med til at begrænse omfanget af kriminaliteten og ulovlige delinger. Derudover har reguleringen i Tyskland betydet, at de tech-virksomhederne har ansat flere moderatorer, der taler tysk og flere jurister til at vurdere indholdet. En evaluering af den tyske lov fra september 2020 konkluderer, at loven fungerer og de sociale medier er blevet mere ansvarlige, som følge af lovgivningen.

REGULERING HANDLER OGSÅ OM TID

Tid er en afgørende faktor i sager om digitale krænkelser og digital vold. Hvis der ikke reageres hurtigt, så spredes krænkende billeder og video sig som en steppebrand, bedrageri og -forsøg rammer flere og chikane og ulovlige beskyldninger gør stor skade. Det betyder blandt andet, at kriminaliteten udvikler sig og vokser i omfang med flere ofre og gerningspersoner.

Det har store psykiske konsekvenser for ofrene, når krænkelserne fortsætter og det ulovlige indhold spredes yderligere, mens de passivt kan se på.

HVAD MED YTRINGSFRIHEDEN?

Deling af billeder og film af seksuelt indhold uden samtykke, overgrebsmateriale med børn (“børneporno”), afpresningsmateriale mv. er ikke lovligt og dermed ikke noget, man har ret eller ytringsfrihed til at udbrede. Det er kriminaliseret i straffeloven med god grund. Derfor er det ikke et indgreb i ytringsfriheden, i strid med den danske grundlov, eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at fjerne indholdet.


Man har med andre ord ikke et retskrav på at komme til orde med strafbare ytringer eller handlinger på sociale medier.


Men vil regulering medføre, at der bliver slettet mere end det ulovlige indhold, og vil regulering derfor være skidt for ytringsfriheden? Denne frygt ser ud til at være ubegrundet. Evalueringen af den tyske lovgivning, som nævnt ovenfor, viser, at loven ikke har betydet unødige sletninger. Dette skal nok ses i lyset af, at de ikke har nogen interesse i at fjerne mere indhold end nødvendigt. Tech-virksomhederne lever af vores opmærksomhed og det er netop indholdet, som generer trafik og gør, at vi bruger tid på de sociale medier.


Dertil viser spørgeskemaundersøgelsen i analysen af lovgivning for sociale medie fra 2020, at et ikke ubetydeligt antal danskere afholder sig fra at deltage i den offentlige debat på sociale medier, af frygt for bl.a. trusler og chikane.

Dette taler for, at regulering, der har til formål at minimere ulovligt indhold på sociale medier, kan få flere til at bruge deres grundlovssikrede ret til at ytre sig.

UDEN LOVGIVNING SENDES REGNINGEN TIL OFRE OG RETSVÆSEN

Uden regulering, der pålægger tech-virksomhederne mere ansvar for at fjerne ulovligt indhold, sendes regningen videre til ofrene og retsvæsenet. For det betyder, at det er ofrene selv, der skal finde og anmelde ulovligt indhold, hver gang det uploades og det øjer risikoen for større og længere politi- og retssager, fordi materialet har spredt sig.

VIL REGULERING GØRE PRIVATE VIRKSOMHEDER TIL POLITI ELLER DOMMERE? 

Nej. At sociale medier forpligtes til at overholde straffeloven i Danmark og fjerne ulovligt indhold, så de ikke medvirker til udbrede en forbrydelse, gør dem ikke til politi eller dommer. De sociale medier får ikke mulighed for at pålægge straf som en dommer, eller bruge magtanvendelse eller efterforske som politiet. På samme måde bliver en butik heller ikke til dommer eller politi, hvis butikken gennemgår varesortimentet, og fjerner de varer, som butikken mener er ulovlige.


Vil regulering af tech-virksomheder så gøre dem til lovgivende, udøvende og dømmende magt?


Magtens tredeling handler om, at staten bør opdeles for at undgå magtmisbrug. At en privat virksomhed bliver bedt om at overholde straffeloven og fjerne ulovligt indhold med en tidsfrist, har intet med magtens tredeling at gøre. Sociale medier er nu engang ikke stater.

TECH-VIRKSOMHEDER HAR NYDT GODT AF ANSVARSFRIHEDEN

De tech-virksomheder, hvis forretningsmodel har til formål at profitere på brugergenereret indhold, har siden deres fødsel, nydt godt af den frihed fra ansvar, som de nuværende juridiske rammer giver. Ansvarsfriheden har gjort dem i stand til at fralægge sig ansvaret for deres brugeres gøren og laden. Det er en lovgivning, der har været grundlaget for, at de har kunne vokse sig til ekstremt – måske endda kunstigt – profitable virksomheder.


Sociale medier har frit kunne moderere indholdet på deres sites, samtidig med, at de kun i begrænset omfang har været forpligtet til at moderere.


Lovgivningen har afspejlet en forestilling om internettet som et helle, hvor ingen på nogen måde skulle gribe ind overfor brugernes aktivitet og indhold. En forestilling, som i dag virker naiv, i lyset af de store udfordringer, som vi ser med ulovligt indhold, had, vold og manipulation på nettet.


Når lovgivningen for sociale medier ikke lægger ansvaret hos tech-virksomheder, skubbes det over på andre. I dag er det ofrene selv, der har ansvaret for at finde og anmelde ulovligt indhold, sammen med politiet.

Derfor anbefaler Digitalt Ansvar regulering af sociale medier

Flere lande har vedtaget lovgivning, der skal gøre de sociale mediers ansvar klart og forebygge spredning af ulovligt indhold, som f.eks. ulovlige delinger af privat indhold.

F.eks. valgte Tyskland i 2017 at vedtage lovgivning, der forpligter sociale medier til at fjerne åbenbart ulovligt indhold inden for 24 timer, når de er blevet bekendt med det, og syv dage for andet ulovligt indhold.

Sammen med en række af Digitalt Ansvars medlemsorganisationer og forskere foreslog vi i 2019 en lovgivning med klare tidsfrister, klagemulighed via NemID og oprettelsen af en kontrolinstans, der kan undersøge sager om ulovligt indhold og informere Folketinget om beskyttelsen på sociale medier. Vi vurderer, at en regulering vil være med til at styrke brugernes beskyttelse online og styrke deres ret til privatliv.