Ordbog over digital vold
Samlebetegnelserne ’digitale krænkelser’ og ’digital vold’ dækker over mange former for overgreb. Herunder kan du få overblik over og læse mere om de forskellige fænomener.
Bemærk at listen ikke er udtømmende. Hvis du har brug for hjælp eller vejledning er du altid velkommen til at kontakte os.
Digital chikane
CATFISHING
INDHOLD PÅ VEJ
Digital Chikane
Digital chikane er et paraplybegreb, som dækker over enhver form for vedvarende og uønskede digitale henvendelser, der fremstår ubehagelige eller truende. Digital chikane kan være rettet mod fx private enkeltpersoner, meningsdannere, journalister, politikere eller medarbejdere i et firma.
Digital mobning
I følge Red Barnet er det lettere at mobbe, når afsenderen har mulighed for at være anonym. Sproget kan være hårdere – eller det kan opfattes sådan når kropssproget mangler og der er risiko for at misforstå hinanden. Mobningen kan få et større omfang digitalt idet beskeder og billeder kan blive delt og set af mange samtidig med at mobningen oftere foregår mere konstant online.
Digital selvskade
Digital selvskade omfatter selvskade, hvor sociale platforme (fx Facebook, Snapchat, Jodel og Ask.fm) bruges til at mobbe og dele hadefult materiale om en selv.
Center for Digital Pædagogik nævner i en artikel, at det eksempelvis kan foregå ved at oprette og benytte sig af falske profiler på de sociale medier – for herigennem at kommunikere nedgørende indhold til sig selv, eller opsøge konflikter med andre med intentionen om at blive nedgjort.
Digital stalking
Dansk Stalking Center beskriver digital stalking som vedvarende chikane eller forsøg på kontakt til en person, der ikke ønsker kontakten. Den udsatte skal have sagt fra overfor kontakt og kontakten skal være ensidig, dvs. at den udsatte ikke besvarer eller gengælder henvendelserne. For at uønsket kontakt kendetegnes som stalking, skal der være tale om, at henvendelserne fortsætter, og at der tegner sig et systematisk mønster. Henvendelserne kan bestå af alt fra kærlighedserklæringer til trusler om vold. Stalking er altså ikke begrænset til det fysiske rum. Den digitale udvikling har i høj grad gjort det muligt at udøve stalking, eksempelvis ved at tilgå private oplysninger fra den udsattes Facebook eller Google konto. Begge tjenester indsamler en lang række oplysninger om både online og offline.
Grooming
Red Barnet definerer ‘grooming’ som en proces, hvor en mere erfaren eller voksen person snyder, udnytter, forfører og manipulerer et yngre eller mindre erfarent offer. Målet med ’grooming’ er oftest seksuel udnyttelse og involverer at tage magten eller styringen over et offer for at opnå dette mål.
Hate Speech
Enhver form for handling, der – i tale, skrift eller opførsel – angriber eller fremsætter nedsættende og diskriminerende ytringer om en person eller gruppe, på baggrund af vedkommendes religion, etnicitet, nationalitet, race, hudfarve, afstamning, køn eller andre identitetsfaktorer.
Hurtcore
Et fænomen, hvor særligt unge kvinder og piger presses til at gøre skade på sig selv via forskellige fremgangsmåder. Ofre for ’hurtcore’ oplever ofte at blive groomet og overtalt til at dele letpåklædte billeder, hvorefter gerningspersonen bruger materialet til yderligere afpresning af ofret.
Ofre for ’hurtcore’ kan bl.a. opleve at blive presset til at filme dem selv mens de udøver selvskade, drikker tis eller andre nedværdigende og ufrivillige handlinger.
Injurier
Injurier, eller bagvaskelse, er hvis man aktivt gør noget for at krænke et andet menneskes ære. Straffelovens §267 definerer injurier som “Den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil 1 år“
Sextortion
Enhver form for handling, der – i tale, skrift eller opførsel – angriber eller fremsætter nedsættende og diskriminerende ytringer om en person eller gruppe, på baggrund af vedkommendes religion, etnicitet, nationalitet, race, hudfarve, afstamning, køn eller andre identitetsfaktorer.
Misbrug brug af foto
Creepshot
Et creepshot er et billede – oftest af kvinder eller pigers bagdele og bryster – der er taget uden de afbilledes accept eller kendskab. Til fænomenet creepshots hører også optagelser foretaget med skjult kamera, som fx kan være opsat i omklædningsrum, brusekabiner, på toiletter, mv.
Cum Tribute
Deepfake porn
En avanceret underart af ’fake porn’. Her bruges kunstige neurale netværk og machine-learning til at erstatte ansigter i pornofilm. Hvis der ikke er givet samtykke til delingen af det manipulerede billede materiale, kan der være tale om en digital krænkelse.
Fake porn
Fake porn er et begreb, der dækker over billeder og videoer, som er blevet fotomanipuleret til at være pornografiske. En gerningsperson kan eksempelvis have hentet billeder fra sociale medier og overført ansigter på pornoskuespillere.
Tisseoptagelser
Billeder eller videoer af tissende kvinder og piger, optaget uden disses samtykke. Optagelserne sker ofte ved brug af skjult kamera og har især været et udbredt problem på festivaler eller lignende steder med dårlige toiletforhold.
Upskirting
Begrebet beskriver billeder, der er tages nedefra og op under en nederdel – deraf navnet ‘upskirting’. Billederne tages typisk i offentligheden og uden den afbilledes vidende.
Uberettiget deling
Blufærdighedskrænkelse
krænkelse
Blufærdighedskrænkelse
Doxxing
Uberettiget offentliggørelse af privat information om en anden person såsom vedkommendes navn, adresse, kontaktoplysninger, mv.
Hævnporno
En digital sexkrænkelse, hvor et hævnmotiv ligger til grund for uberettiget videregivelse af intime billeder eller videoer. Videredelingen er ulovlig og kan straffes efter Straffelovens §264d.
Er du, eller en du kender, offer for hævnporno kan det anmeldes til politiet her.
Leak
Et term brugt i forbindelse med data, der er blevet lækket. Dette kan dække over lækkede databaser med e-mails, brugernavne, kodeord, mv., men bruges også i høj grad om lækkede intime billeder, der deles uden samtykke.
Tekniske overgreb
Falske Profiler
En falsk profil kan fx være en Facebook-profil, hvor en person udgiver sig for at være en anden. Falske profiler ses ofte brugt i sager om ’grooming’, ’sextortion’, chikane, trusler eller digital mobning.
Hacking
Hacking beskriver uberettiget adgang til digitale enheder – eksempelvis computer eller telefon – eller til diverse online konti såsom Facebook, Google, Netflix, el.lign.
Hacking kan – i mange tilfælde – indgå som et led i en digital krænkelse.
IDENTITETSTYVERI
Man snakker om identitetstyveri når nogen har tilegnet sig (stjålet) dine personlige oplysninger og derigennem din identitet. I dag er identitetstyveri først ulovligt når den stjålne identitet misbruges til noget kriminelt, som fx økonomisk kriminalitet eller deling af nøgenbilleder.
Phishing
Phishing er et forsøg på at lokke informationer (såsom kodeord, CPR-nummer eller andre fortrolige oplysninger) ud af en person.
Ved et typisk phishing-angreb vil der blive opsat en ondsindet hjemmeside, der til forveksling ligner en tjeneste som ofret har en konto hos – det kan være Facebook, Spotify, netbank eller lignende. Ved indtastning af information på phishing-siden, vil informationen blive overført til en uberettiget tredjepart.
Stalkerware
En fællesbetegnelse, som dækker over software, der videregiver information om hvad, der sker på en bekendts digitale enhed (computer, smartphone, tablet, mv.). Stalkerware ses typisk i form af applikationer, der installeres på enheden uden ejerens kendskab. Stalkerware kan bl.a. læse beskeder, lytte til opkald, se billeder, geografisk placering og keystrokes.
Stalkerware har fået sit navn da det oftest bruges til at spionere på en kæreste, ekskæreste, partner, mv.