Identitetstyveri
Hvad er identitetstyveri?
Man snakker om identitetstyveri når nogen har tilegnet sig (stjålet) dine personlige oplysninger og derigennem din identitet. I dag er identitetstyveri først ulovligt når den stjålne identitet misbruges til noget kriminelt, som fx økonomisk kriminalitet eller deling af nøgenbilleder.
Økonomisk motiveret identitetstyveri
Nogle gange starter et identitetstyveri med et ”fysisk” tyveri, som fx hvis nogen stjæler din pung, men man kan også få lokket oplysninger ud af sig på nettet eller via scams og phishing.
Personlige oplysninger kan være adgangskoder, sundhedskort, bankinformationer eller lignende. Den slags oplysninger kan gøre det muligt for andre at fremstå som dig og udnyttes til eksempelvis at hæve penge fra en konto, købe ting eller optage lån i dit navn.
Den slags sager er formegentlig det, de fleste forbinder med identitetstyveri.
Men at udgive sig for at være en anden kan også udnyttes til andet, fx at chikanere eller svindle andre.
Falske profiler
Selvom det ikke nødvendigvis er ulovligt kan der også være tale om identitetstyveri, hvis nogen misbruger billeder, der fx hentes fra sociale medier, til at fremstå som dig. DR’s dokumentar 100 falske forelskelser er et eksempel på sådan en sag og fortæller historien om Malte, der har fået misbrugt sine billeder i årevis. Her har identitetstyveriet ikke haft et økonomisk motiv, men været brugt til at skabe tætte relationer til piger (catfishing).
I 2020 fortalte TV2 Lorry også om familiefaren Niklas Roar, der har fået ”stjålet sit ansigt”. Billeder af Niklas selv, men også af hans familie, er blevet kopieret fra sociale medier og brugt til at oprette flere falske profiler på både datingtjenester og Instagram.
Hvad er ulovligt?
I følge den nuværende lovgivning i Danmark er identitetstyveri, som sagt, kun ulovligt, hvis identiteten udnyttes til at begå kriminalitet. Det betyder at det ikke er strafbart fx at catfishe andre med en falsk profil, der er baseret på billeder taget fra et offentligt tilgængeligt sted som et profilbillede på Facebook.
Men det er problematisk af flere årsager.
Identitetstyveri opleves som særdeles voldsomt og grænseoverskridende – både for den, hvis identitet er blevet stjålet og dem, der tror de kommunikerer med en anden end de rent faktisk gør. Hvis billeder eller andre offentligt tilgængelige informationer bruges til at opbygge falske intime forhold og kærlighedsrelationer kan det føles krænkende Identitetstyveri kan være langvarige og ende med at gribe ind i den ”fysiske verden”. Malte fra DR’s dokumentar har fx oplevet at blive stoppet på Roskilde Festival af piger, der troede han var den, som de skrev med.
Hvad mener Digitalt Ansvar?
Når nogle former for identitetstyveri ikke er ulovlige, er det også svært at få politiets hjælp. Det betyder, at det er op til ofrene selv at håndtere overgrebet og rydde op efter det. Det er selvfølgelig ikke i orden. Ansvaret skal aldrig placeres hos ofrene.
Derfor arbejder vi, i Digitalt Ansvar, på:
- at lovgivningen bliver tidssvarende, så den i højere grad afspejler vores digitale liv og virkelighed. Vi mener, at alle har ret til at føle sig trygge på nettet – og når noget går galt, har vi ret til hjælp og beskyttelse.
- at digitale tjenester, som sociale medier, forpligtes til at fjerne falske profiler.
“Det handler ikke om straf. Men ved at gøre det ulovligt at bruge en andens identitet uden tilladelse kan politiet stoppe den form for misbrug, vi ser. Det vil samtidig give brugerne og politiet mulighed for at få sociale medier til at lukke de falske profiler.
I dag er det den enkelte, der skal der skal kæmpe med at få stoppet sin digitale dobbeltgænger. Det er ikke fair overfor ofrene.”
Ask Hesby Krogh
Næstformand i Digitalt Ansvar
Der skal også være hjælp at hente i sundhedsvæsenet, hvis man har brug for støtte efter at have været udsat for et digitalt overgreb. Vi kender stadig ikke det fulde omfang af konsekvenserne ved digital vold, men der er ingen tvivl om at det er opslidende at blive udsat for identitetstyveri – uanset hvilken form det tager.
HAR DU VÆRET UDSAT FOR IDENTITETSTYVERI?
Hvis du har været udsat for en digital krænkelse, så kan du finde gode råd i vores guide til håndtering af digitale sexkrænkelser.
I guiden finder du også links til rådgivningstjenester, som du kan søge hjælp hos.